Sura An-Naml — Vers 12

Betydning af ord i verset:

• "Jīb" (جَيْبِكَ): Åbningen på skjorten/klædningen, typisk ved halsen eller brystet, hvor hånden føres ind.
• "Min ghayri sū'" (مِنْ غَيْرِ سُوءٍ): Uden nogen defekt eller sygdom, som f.eks. spedalskhed (baras).
• "Āyāt" (آيَاتٍ): Tegn eller mirakler, der beviser sandheden af profetens kald.
• "Fāsiqīn" (فَاسِقِينَ): Folk, der har forladt lydigheden mod Allah og overtrådt Hans befalinger.

Tolkning af verset:

Efter at Allah havde vist Moses (fred være med ham) miraklet med staven, der blev til en slange, befalede Allah ham et andet mirakel: Han skulle føre sin hånd ind i åbningen på sin klædning ved halsen, og når han trak den ud, ville den fremstå skinnende hvid som sne – uden nogen form for sygdom eller defekt som spedalskhed. Dette var et klart og tydeligt tegn på hans profetiske sandhed.

Dette mirakel med hånden var en del af i alt ni mirakler, som Allah gav Moses for at støtte ham i hans mission til Farao og hans folk. De ni mirakler omfatter: hånden, staven (der blev til en slange), tørkeårene og manglen på afgrøder, oversvømmelsen (tofaan), græshopperne, lusene (qummal), frøerne, blodet (der farvede Nilen), og splittelsen af havet – eller ifølge nogle fortolkninger også løsningen af tungebåndet, så Moses' tale blev klar. Disse mirakler blev sendt som beviser til Farao og hans folk, fordi de var et folk, der havde forladt Allahs lydighed og hengivet sig til vantro og synd.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Allahs magt er ubegrænset: Miraklet med hånden, der blev hvid uden sygdom, viser, at Allah kan ændre naturens love, når Han vil støtte Sine profeter. Dette styrker troen på, at intet er umuligt for Allah.
2. Profeternes ærlighed: Miraklerne var ikke magi eller illusion, men konkrete beviser, der bekræftede Moses' sandfærdighed. Dette lærer os at værdsætte profeternes oprigtige mission og følge deres vejledning.
3. Advarsel mod hovmod og ulydighed: Farao og hans folk blev advaret med ni tydelige mirakler, men de valgte at fortsætte i deres arrogance og vantro. Dette minder os om, at ingen undskyldning er gyldig over for Allah efter klare beviser, og at konsekvensen af hovmod er fortabelse.
4. Nåde i advarslen: Allah sendte ikke straffen med det samme, men gav Farao og hans folk gentagne chancer gennem miraklerne. Dette afspejler Allahs barmhjertighed og Hans ønske om, at mennesker skal vende tilbage til Ham, før det er for sent.
5. Troens styrke: Moses stod over for en af historiens mest tyranniske herskere, men med Allahs støtte og mirakler blev han frygtløs. Dette opmuntrer muslimer til at stole på Allah i alle udfordringer og ikke lade sig skræmme af verdslig magt.