Sura Al-Imran — Vers 28

Ordforklaringer:

• أَوْلِيَاء: Beskyttere, hjælpere og fortrolige venner.
• مِن دُونِ الْمُؤْمِنِينَ: I stedet for de troende.
• فَلَيْسَ مِنَ اللَّهِ فِي شَيْءٍ: Han har intet med Allah at gøre, og Allah har intet med ham at gøre.
• تُقَاةً: At vise forsigtighed og venlighed udadtil af frygt for deres ondskab, mens hjertet forbliver troende.

Tolkning af verset:

Allah forbyder de troende at tage de vantro som beskyttere, hjælpere og fortrolige venner i stedet for de troende. Den, der gør dette, har løsrevet sig fra Allahs beskyttelse og Hans religion, og Allah er fri af ham. Dette forbud gælder dog ikke i en situation, hvor de troende er svage og frygter de vantros ondskab – her er det tilladt at vise dem venlighed og mildhed i tale og handling for at undgå deres skade, så længe hjertet forbliver fast i troen og afviser dem inderst inde. Allah advarer derefter de troende mod Hans straf og vrede, hvis de tager de vantro som allierede, og Han minder dem om, at alle vender tilbage til Ham på Dommedag for at modtage deres dom og belønning for deres handlinger.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troens fundament kræver loyalitet over for de troende og afstand til de vantro, fordi loyalitet over for dem svækker troens fællesskab og åbner døre for fjendens indflydelse.
• Allahs advarsel til Sine tjenere er et udtryk for Hans barmhjertighed, fordi Han ønsker at beskytte dem mod det, der skader dem i denne verden og i det hinsides.
• Tilladelsen til at vise forsigtighed i nødsituationer viser islams fleksibilitet og dets hensyntagen til de troendes svagheder, hvilket gør religionen let at praktisere under vanskelige omstændigheder.
• At vende tilbage til Allah i alle forhold giver den troende håb om retfærdighed og tryghed, fordi Allah aldrig lader de troendes oprigtige handlinger gå tabt.