Sura Al-Imran — Vers 75

Ordforklaring:

• قِنطَار (qintār): en meget stor mængde af rigdom eller guld.
• دِينَار (dīnār): en lille mængde penge, en mønt af sølv eller guld.
• تَأْمَنْهُ (ta’manhu): at du betror ham noget som en betroet vare eller en gæld.
• قَائِمًا (qā’iman): stående vedholdende, dvs. at du bliver ved med at kræve det tilbage.
• الأُمِّيِّينَ (al-ummiyyīn): de arabiske folk, som ikke havde en åbenbaret skrift blandt sig.

Tolkning af verset:

Blandt de skriftfolk (jøderne) er der nogle, som er pålidelige og ærlige; hvis du betror dem en hel formue, vil de returnere den til dig fuldt ud uden svig. Og blandt dem er der andre, som er upålidelige; hvis du betror dem blot en enkelt lille mønt, vil de ikke returnere den til dig, medmindre du bliver ved med at kræve den og presser dem hårdt. Årsagen til denne dårlige opførsel er deres forkerte tro og vrangforestilling, hvor de siger: "Vi har ingen synd eller skyld i at tage arabernes (de ikke-jødiske araberes) ejendom, for Gud har gjort den tilladt for os." De påstår, at dette er fra Gud, og de siger løgn om Ham, mens de godt ved, at de lyver, og at dette ikke er tilladt i deres egen skrift.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at ærlighed og pålidelighed er en dyd, som ikke er begrænset til en bestemt gruppe; der er både gode og dårlige blandt alle folk, og vi skal vurdere mennesker ud fra deres handlinger, ikke deres etiket.
• Det advarer os mod at retfærdiggøre uret og bedrag med falske religiøse påskud, for det er en alvorlig synd at lyve om Gud og tillade det, Han har forbudt.
• Verset opfordrer os til at være retfærdige og ærlige i alle vores handler, uanset hvem vi har med at gøre, og det viser os, at islam lægger stor vægt på at opfylde løfter og betroede goder.
• Det minder os om, at vi skal være forsigtige med, hvem vi betror vores ejendom til, og at vi skal være opmærksomme på menneskers karakter, samtidig med at vi ikke dømmer alle ud fra enkelte personers fejl.
• Endelig bekræfter verset, at den sande tro altid fører til ærlighed og retfærdighed, og at afvigelse fra dette er et tegn på korruption i troen, hvilket vi som muslimer skal undgå og søge beskyttelse imod.