Sura Az-Zumar — Vers 9

Ordforklaring:

• قَانِتٌ (Qānit): En, der er ydmyg og lydig over for Allah, og som er standhaftig i sin tilbedelse.
• آنَاءَ (Ānā’a): Timer eller perioder af natten.
• يَحْذَرُ (Yahdharu): Han frygter og er på vagt over for.
• يَرْجُو (Yarjū): Han håber og længes efter.
• أُولُو الْأَلْبَابِ (Ūlū l-albāb): Mennesker med sund fornuft og ren forstand.

Tolkning af verset:

Allah stiller et retorisk spørgsmål for at sammenligne to typer mennesker: På den ene side den, der er optaget af sin skabers tilbedelse, og som bruger nattens timer i bøn – nogle gange i prostration (sujūd) og nogle gange stående (qiyām) – mens han både frygter straffen i det hinsides og håber på sin Herres nåde og barmhjertighed. På den anden side er der den, der vender sig bort fra Allah, følger sine lyster og er optaget af det jordiske liv uden at tænke på det hinsides. Kan disse to være lige? Nej, på ingen måde.

Derefter siger Allah til profeten (fred være med ham): "Sig til dem: Er de, der ved – dem, der kender deres Herre, Hans enhed og Hans rette religion – lig dem, der ikke ved noget af dette?" Svaret er indlysende: De er ikke lige. Den lærde, der handler på sin viden, er på rette vej, mens den uvidende, der følger uvidenhed og overtro, er i vildfarelse. Til sidst understreges det, at kun mennesker med sund fornuft og rent hjerte er dem, der lader sig formane og drage nytte af disse klare beviser og vejledninger.

Udledte frugter og visdomme:

• Nattens bøn og frivillig tilbedelse er en af de største handlinger, der bringer den troende tættere på Allah, og den viser oprigtighed og hengivenhed.
• Den troende forener frygt og håb i sin tilbedelse – han frygter Allahs straf og håber på Hans nåde, hvilket er hjertets balance i islam.
• Viden er ikke blot viden for dens egen skyld; den skal føre til handling og tilbedelse. De lærde, der handler på deres viden, er på et højere niveau end de uvidende.
• Islam opfordrer til at bruge fornuften og tænke dybt over skabelsens tegn og åbenbaringens vers, for kun de med sund fornuft drager nytte af formaninger.
• Sammenligningen mellem den lydige og den ulydige viser, at islam ikke accepterer lighed mellem sandhed og løgn, lys og mørke – og dette opmuntrer den troende til at stræbe efter det bedste.