Sura Qaf — Vers 13

Ord- og udtryksforklaring:

• ʿĀd: Et gammelt, mægtigt arabisk folk, der levede i området al-Aḥqāf i det sydlige Arabien. De sendte profeten Hūd til dem, men de afviste ham.
• Farao: Den egyptiske hersker på profeten Moses' tid. Han og hans folk var kendt for deres tyranni og arrogance.
• Ikhwān Lūṭ (Lots brødre): Der henvises her ikke til Lots biologiske brødre, men til hans folk. De kaldes "brødre", fordi de var hans svigerfamilie – han var gift med en kvinde fra deres by, og han levede blandt dem.

Tolkning af verset:

I denne vers fortsætter Allah med at nævne tidligere folk, der afviste deres profeter, som en advarsel til Quraysh-stammen i Mekka. Efter at have nævnt Noas folk, folkene ved brønden (aṣḥāb al-Rass) og Thamūd, nævner Allah nu ʿĀd-folket, som profeten Hūd blev sendt til, men de afviste ham i deres hovmod og styrke. Derefter nævnes Farao – og her menes Farao selv sammen med hans folk, som undertrykte israelitterne og afviste profeten Moses' budskab. Til sidst nævnes Lots folk, som levede i byen Sodoma og begik en uhørt synd, som ingen før dem havde begået. De afviste profeten Lots advarsler og blev derfor straffet med en frygtelig straf. Alle disse folk blev ødelagt på grund af deres afvisning af sandheden, og dette tjener som en påmindelse om, at ingen – uanset deres magt eller styrke – kan undslippe Allahs straf, når de afviser Hans sendebud.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Advarsel mod hovmod og arrogance: ʿĀd-folket og Farao var kendt for deres enorme styrke og magt, men deres styrke kunne ikke beskytte dem mod Allahs straf. Dette lærer os, at ingen magt eller position i verden kan redde et menneske fra Allahs dom, hvis de afviser Hans budskab.
• Betydningen af at følge profeterne: Alle disse folk blev ødelagt, fordi de afviste de profeter, som Allah sendte til dem. Dette viser vigtigheden af at lytte til og adlyde Allahs sendebud, og at afvisning af dem fører til fortabelse.
• Allahs retfærdighed: Straffen for disse folk var ikke uretfærdig – de fik advarsler og profeter, men valgte alligevel at fortsætte i deres ulydighed. Dette bekræfter, at Allah er retfærdig, og at Han ikke straffer nogen uden først at have givet dem klare beviser og advarsler.
• En påmindelse til os i dag: Historierne om disse folk er ikke blot fortid – de er advarsler til os om, at vi skal tage imod Allahs vejledning og ikke gentage deres fejl. Ved at lære af deres skæbne kan vi styrke vores tro og vores taknemmelighed for den vejledning, Allah har givet os gennem den sidste profet, Muhammed (fred være med ham).