Sura Qaf — Vers 14

Ordbetydninger:

• الأَيْكَةِ: Den tætte, sammenflettede skov – og hermed menes folkene hos profeten Shu'ayb (fred være med ham), som boede i et område med tætte træer.
• تُبَّعٍ: En retfærdig konge fra Yemen (Tubba' al-Himyari), hvis folk blev nævnt som et eksempel på dem, der afviste sandheden.
• وَعِيدِ: Den trussel om straf, som Allah har lovet de vantro.

Tolkning af verset:

I dette vers fortsætter Allah med at nævne flere tidligere folk, der afviste deres profeter, for at trøste profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) og advare Quraysh-folket. Efter at have nævnt Noas folk, folkene ved brønden, Thamud, Aad, Farao og Lots folk, nævner Allah nu to yderligere grupper: "Ashab al-Aykah" – som var Shu'aybs folk, der boede i et skovklædt område og dyrkede afguder – og "Tubba's folk", som var et folk i Yemen, der havde modtaget en profet, men alligevel afviste ham. Det bemærkes, at Tubba' selv (deres konge) var en troende mand, men hans folk afviste budskabet.

Allah siger, at alle disse folk – hver og en af dem – afviste deres respektive sendebud. Selvom de havde forskellige profeter og levede i forskellige tider og steder, delte de alle den samme holdning: afvisning af sandheden. Derfor blev Allahs trussel om straf opfyldt over dem, og de fik, hvad de var blevet advaret imod. Dette er en advarsel til Quraysh om, at hvis de fortsætter med at afvise profeten Muhammed, vil de lide samme skæbne.

Pointer og lærdomme fra verset:

1. Allahs retfærdighed: Verset viser, at Allahs straf ikke rammer uretfærdigt – den kommer kun efter gentagne advarsler gennem profeterne, og når folkene fortsat afviser sandheden.
2. Profeternes fælles budskab: Alle profeter kom med det samme grundlæggende budskab om at tilbede Allah alene, og deres folk afviste dem af samme årsag: stolthed og fastholden ved forfædrenes veje.
3. Trøst for de troende: Historierne om tidligere folk tjener som trøst for profeten og de troende – de er ikke alene i deres kamp, og sandheden vil altid sejre til sidst.
4. Vigtigheden af at lytte til advarsler: Verset opfordrer mennesker til at tage advarsler alvorligt, før det er for sent, og til at lære af historiens lektioner.
5. At skelne mellem lederen og folket: Tubba' nævnes positivt, mens hans folk fordømmes – hvilket viser, at hver person bærer ansvar for sine egne valg, uanset hvad lederen gør.