Sura Al-Waqi'a — Vers 12

Ordforklaring:

• "Jannat": Flertalsform af "Jannah", som betyder haver eller paradisets haver.
• "An-Na'im": Betegner den fuldkomne, evige lyksalighed og glæde, som ikke er blandet med nogen form for sorg, træthed eller ubehag.

Tolkning af verset:

Efter at have beskrevet de fremmeste (As-Sabiqun) – dem, der ilede mod det gode i denne verden – fastslår Allah, at disse er de nærmeste hos Ham. Deres opholdssted er Paradisets haver, hvor al form for lyksalighed er samlet. De nyder alle slags glæder, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som intet menneskehjerte har forestillet sig. Deres rang og position er hævet til det højeste niveau, og de opholder sig i evig fryd uden afbrydelse eller ophør. Dette er en belønning for deres ihærdighed og oprigtighed i denne verden, hvor de konkurrerede i gode gerninger og strakte sig mod Allahs tilfredshed.

Udledte frugter og visdom:

• Verset viser, at ens indsats i denne verden har direkte konsekvenser for ens ophold i det hinsides. Jo mere man iler mod det gode, desto højere bliver ens rang hos Allah.
• Det giver håb og motivation til den troende om, at ingen god gerning er spildt – selv den mindste indsats for at nærme sig Allah bliver belønnet med evig lyksalighed.
• Beskrivelsen af Paradiset som "haver af lyksalighed" vækker længsel i hjertet og minder os om, at denne verdens glæder er forbigående, mens Paradisets glæder er evige og uforlignelige.
• Verset opmuntrer til at konkurrere i gode gerninger med oprigtighed og ihærdighed, da dette er vejen til at opnå Allahs nærhed og Hans evige nåde.