Sura Al-Kahf — Vers 102

Ordforklaringer:

• "Afa hasiba": Spørgsmålet her er et retorisk spørgsmål, der udtrykker fordømmelse og undren over de vantros adfærd. Det betyder: "Tror de virkelig?"
• "Oliyaa": Beskyttere, hjælpere eller guder, som man søger støtte og forbøn hos.
• "A'tadna": Vi har forberedt og gjort klar.
• "Nuzulan": Et opholdssted, et sted man modtages og indkvarteres, som når en gæst ankommer til et forberedt sted.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et fordømmende spørgsmål til dem, der har fornægtet troen på Allah: Har de virkelig troet, at de kunne tage nogle af Allahs skabninger – som englene, profeterne (herunder Jesus og Ezra) eller endda djævlene – som beskyttere og tilbedelsesobjekter i stedet for Allah? Har de virkelig forestillet sig, at dette ville gavne dem eller redde dem fra straf? Verset gør det klart, at dette er en fuldstændig forkert og tåbelig forestilling. Allah har nemlig forberedt Helvedes ild som et permanent opholdssted og en modtagelse for de vantro. Ligesom en vært forbereder et sted til sin gæst, således er Helvede gjort klar til dem, der afviser Allahs enhed og tilbeder andre end Ham. Dette er en alvorlig trussel og en påmindelse om, at ingen afguder eller mellemled kan redde nogen fra Allahs dom.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at tilbedelse udelukkende tilkommer Allah alene. At vende sig mod andre – uanset hvor ophøjede de måtte være i skabelsen – er en alvorlig synd, der fører til fortabelse.
• Det viser os Allahs retfærdighed: Han har ikke ladet de vantro være uden advarsel, men har gjort konsekvensen klar, så ingen kan undskylde sig på dommens dag.
• Verset opmuntrer den troende til at reflektere over sin egen tilbedelse og sikre, at hjertet er oprigtigt viet til Allah alene, uden partnere.
• Det giver håb til de troende, fordi det viser, at Allah tager sig af sine tjenere og advarer dem mod det, der skader dem, samtidig med at Han belønner dem, der følger Hans vejledning.
• Det minder os om, at denne verdens magtforhold er midlertidige, og at den sande sejr ligger i at følge Allahs budskab og undgå Hans vrede.