Sura Al-Baqara — Vers 164

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Al-Fulk" (الفلك): Skibe.
• "Baththa" (بث): Spredte ud og udfoldede.
• "Tasrif al-Riyah" (تصريف الرياح): At vinden skifter retning og karakter – fra syd til nord, varm til kold, blid til stormende.
• "Al-Sahab al-Musakhkhar" (السحاب المسخر): Skyerne, der er underlagt Guds befaling og føres hen, hvor Han vil, mellem himmel og jord.

Fortolkning af verset:

Sandelig, i skabelsen af himlene med deres højde og vidde, og jorden med dens bjerge, sletter og have – og i nattens og dagens forskellighed, idet de følger efter hinanden, og den ene overtager den andens plads med lys og mørke, og med forskelle i længde og korthed – og i skibene, der sejler på havet, bærende det, der gavner menneskene af varer, fødevarer og andet, de har behov for – og i det vand, som Allah sender ned fra himlen som regn, hvormed Han genopliver den tørre jord, så den bliver grøn og frodig efter at have været gold og uden plantevækst – og i de levende væsener, som Han har spredt ud over jorden efter at have genoplivet den – og i vindenes skiftende retninger og karakter, og skyerne, der er underlagt Guds vilje og føres mellem himmel og jord, som Han ønsker – i alt dette er der tydelige tegn og beviser på Allahs enhed og Hans storslåede nådegaver, for folk, der tænker sig om, forstår argumenterne og indser, at alt dette har en Skaber og Opholder, som alene fortjener tilbedelse.

Udledte visdomme og frugter fra verset:

Dette vers åbner menneskets øjne for at betragte universet omkring sig med eftertanke og refleksion. Det lærer os, at naturen ikke er skabt forgæves, men at den er et åbent vidnesbyrd om Allahs storhed og visdom. Når mennesket betragter himlens højde, jordens vidde, nattens og dagens vekslen, skibene, der sejler på havet, regnen, der genopliver den døde jord, og vinden og skyerne, der er underlagt Guds kontrol – så vokser troen i hjertet, og man erkender, at denne verdensorden ikke kan være opstået af sig selv. Denne erkendelse fører til ydmyghed over for Skaberen og til en dybere følelse af taknemmelighed for Hans utallige velsignelser. Verset opfordrer os til at bruge vores fornuft – ikke kun til at se, men til at tænke over det, vi ser – for fornuften er nøglen til tro. Når hjertet forbindes med Allah gennem denne erkendelse, fyldes det med ro, tryghed og kærlighed til Ham, og mennesket lever et liv præget af bevidsthed om Allahs nærvær og Hans omsorg for hele skabelsen.