Sura Taha — Vers 87

Betydning af ord i verset:

• بِمَلْكِنَا: Med vores egen vilje eller frie valg.
• أَوْزَارًا: Byrder eller tunge laster; her refereres der til de tunge mængder af smykker og guld, de bar.
• زِينَةِ الْقَوْمِ: Folkets prydelser, dvs. smykkerne fra Faraos folk.
• فَقَذَفْنَاهَا: Vi kastede dem (smykkerne) væk.
• السَّامِرِيُّ: En mand fra samaritanerne, som var kendt for hykleri og vildledning.

Forklaring af verset:

Da Musa (Moses) vendte tilbage fra mødet med sin Herre og fandt sit folk i færd med at tilbede en kalv, konfronterede han dem med deres handling. De undskyldte sig og sagde: "Vi brød ikke vores løfte til dig, Musa, af egen fri vilje eller bevidst valg. Vi blev tvunget til det under pres. Vi bar tunge byrder af smykker, som vi havde lånt fra Faraos folk, og vi ønskede at slippe af med dem for at rense os selv. Derfor kastede vi dem i en ildgrav. Og på samme måde som vi kastede vores byrder, kastede samaritaneren det, han havde med sig – nemlig jorden fra hoven af hesten, som englen Jibril (Gabriel) red på – og han brugte den til at forme kalven, der lavede en lyd."

De forsøgte altså at lægge skylden over på samaritaneren og hævdede, at de ikke handlede med vilje, men at de blev ført vild af ham, efter at de havde kastet smykkerne i ilden. Men deres undskyldning fritog dem ikke for ansvar, for de burde have modstået samaritanerens påvirkning og holdt fast i deres tro.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Oprigtighed i løfter: En troende skal holde sine løfter, især over for Allah og Hans profeter. At bryde et løfte er en alvorlig synd, uanset undskyldningerne.
2. Faren ved at følge vildledere: Dette vers advarer mod at lade sig påvirke af mennesker med onde hensigter, som samaritaneren, der udnyttede folks svaghed til at lede dem bort fra den rette vej.
3. At lægge skylden på andre: De forsøgte at undskylde sig ved at pege på samaritaneren, men dette lærer os, at vi hver især er ansvarlige for vores egne handlinger, og at undskyldninger ikke fjerner ansvaret.
4. Renselse fra verdslige fristelser: Da de kastede smykkerne væk, viser det en lære om at slippe af med verdslige goder, hvis de bliver en kilde til fristelse og afvigelse fra Allahs vej.
5. Allahs magt og visdom: Selvom de forsøgte at retfærdiggøre sig, afslørede Allah deres sande intentioner gennem Musa, hvilket minder os om, at intet er skjult for Allah, og at Han altid er opmærksom på sine tjeneres handlinger.