Sura Taha — Vers 88

Ordbetydninger:

• عِجْلًا جَسَدًا: en kalvekrop uden liv/ånd.
• خُوَارٌ: lyden af en ko (brølen).
• فَنَسِيَ: Moses glemte den (eller: Moses forlod den her og gik for at søge den).

Tolkning af verset:

Da profeten Moses (fred være med ham) gik op på bjerget for at modtage åbenbaringen, samlede samaritaneren (As-Samiri) guldsmykkerne fra Israels børn og støbte dem til en kalvekrop uden ånd, som udsendte en lyd som en kos brølen. Da han viste dem denne kalv, sagde han og hans tilhængere til folket: "Dette er jeres gud og Moses' gud – men Moses glemte ham og forlod ham her for at søge ham et andet sted." De hævdede altså, at Moses havde glemt sin Herre og var gået for at lede efter ham, mens den sande gud faktisk var denne kalv. Dette var en stor prøvelse og vildfarelse, som fik mange af Israels børn til at falde i afgudsdyrkelse, mens de, der var faste i troen, afventede Moses' tilbagevenden.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Advarsel mod at følge vildledere: Verset viser, hvordan en enkelt vildleder kan forlede et helt folk til afgudsdyrkelse, hvis de ikke holder fast i deres profets lære. Dette lærer os at være på vagt over for dem, der fordrejer religionen og leder folk bort fra den rene monoteisme (Tawhid).
2. Troens fasthed: De troende blandt Israels børn afventede Moses' tilbagevenden og lod sig ikke ryste af samaritanerens bedrag. Dette opmuntrer os til at være standhaftige i troen, selv når mange omkring os falder i vildfarelse.
3. Konsekvensen af at følge ønsker: Afgudsdyrkelsen opstod, fordi folket lod sig rive med af deres ønsker og manglede tålmodighed med deres profet. Dette minder os om vigtigheden af at søge viden og holde fast i Koranen og Sunnah i stedet for at følge følelser og rygter.
4. Guds omsorg: Selv efter denne store synd, sendte Gud Moses tilbage for at vejlede sit folk og rense dem for denne vildfarelse. Dette viser Guds nåde og barmhjertighed, som altid giver mennesker mulighed for at vende tilbage til sandheden.