Sura An-Nur — Vers 6

Ord der kræver forklaring:

• يرمون أزواجهم: beskylder deres hustruer for utugt (zina).
• شهداء: vidner, der kan bekræfte anklagen.
• شهادة: ed/vidneudsagn.
• لمن الصادقين: blandt de sandfærdige.

Tolkning af verset:

Dette vers omhandler mænd, der beskylder deres egne hustruer for utugt, uden at have andre vidner end sig selv. I islamisk lovgivning kræves der normalt fire vidner for at bevise en anklage om utugt, men Allah har gjort en særlig undtagelse for ægtemanden, der anklager sin hustru. Hvis manden ikke har andre vidner, skal han aflægge ed fire gange foran dommeren og sige: "Jeg sværger ved Allah, at jeg taler sandt i min beskyldning mod min hustru." Denne ed fungerer som bevis for hans påstand og beskytter ham mod straf for falsk beskyldning (qadhf). Dette er begyndelsen på den såkaldte *li'an*-procedure, som fortsætter i de følgende vers, hvor hustruen også får mulighed for at forsvare sig med lignende eder.

Visdom og frugter fra verset:

1. Allahs lovgivning er retfærdig og tager hensyn til menneskets natur og vanskelige situationer – herunder ægteskabelige konflikter, hvor der ofte ikke er vidner.
2. Verset beskytter familiens ære og privatliv, samtidig med at det forhindrer, at anklager fremsættes uden ansvarlighed.
3. Det viser islams omsorg for at opretholde retfærdighed, selv i de mest følsomme og skjulte forhold, og at ingen part efterlades uden retfærdig behandling.
4. Det lærer muslimer at være ærlige og frygte Allah, da eden er en alvorlig sag, der påkalder Allahs vrede, hvis man lyver.
5. Verset styrker tilliden til, at Allahs lov er den bedste vejledning for menneskeheden i alle tider og steder.