Sura Al-Furqan — Vers 13

Betydning af ord i verset:

• أُلْقُوا: bliver kastet med stor kraft og hårdhed.
• ضَيِّقًا: et meget trangt sted, hvor der ikke er plads til at bevæge sig.
• مُقَرَّنِينَ: deres hænder er lænket sammen med deres halse med jernkæder.
• ثُبُورًا: råb om undergang og ødelæggelse, og en bøn om fuldstændig tilintetgørelse.

Tolkning af verset:

Når de vantro kastes i Helvedes ild, bliver de smidt ned i et yderst trangt sted, hvor pladsen er så snæver, at den i sig selv forværrer deres pine. Deres hænder er bundet fast til deres halse med tunge jernkæder, så de ikke kan bevæge sig eller forsvare sig. I denne forfærdelige tilstand, hvor angst og smerte omringer dem fra alle sider, råber de højt om deres egen undergang og beder om død og tilintetgørelse – i håb om at slippe fri fra denne rædselsfulde straf, selvom døden ikke vil bringe dem nogen lettelse.

Visdom og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os, at ulydighed mod Allah fører til en frygtelig skæbne, og at de, der vender sig bort fra Hans vejledning, vil fortryde dybt – men på et tidspunkt, hvor fortrydelse ikke længere hjælper. Det minder os om, at vi skal søge Allahs nåde og beskyttelse mod Helvedes straf, og at vi skal bruge vores liv i denne verden til at adlyde Ham og følge Hans sendebud. Verset opfordrer os også til at reflektere over, hvor vigtigt det er at takke Allah for den nåde, Han har givet os, ved at sende os Koranen og profeten Muhammed (fred være med ham) som vejledning til at undgå denne skæbne. Må Allah beskytte os alle mod Helvedes ild og lede os til Paradisets vidde, som er større end himlene og jorden.