Sura Al-Furqan — Vers 47

Betydning af ord i verset:

• "Libās" (لباسًا): noget, der dækker og skjuler – som et klædningsstykke.
• "Subāt" (سُباتًا): hvile og ro for kroppen – en tilstand, hvor man holder op med at bevæge sig og arbejde.
• "Nushūr" (نُشورًا): at sprede sig ud og gå ud – som når mennesker vågner og går ud for at søge deres levebrød.

Tolkning af verset:

Allah – den Ophøjede – er den, der har skabt natten for jer som en beklædning, der dækker jer med sit mørke, så I kan hvile jer, og så jeres bevægelser og aktiviteter skjules for andres øjne – ligesom tøj dækker kroppen. Han har gjort søvnen til en hvile for jeres kroppe, så I kan genvinde kræfterne efter dagens slid og anstrengelser. Og Han har gjort dagen til et tidspunkt, hvor I kan sprede jer ud i landet for at søge jeres livsgrundlag og varetage jeres gøremål. Dette viser Allahs store nåde mod sine skabninger, idet Han har indrettet tidens vekslen mellem nat og dag til gavn for menneskene – natten til hvile og dagen til arbejde og stræben.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset lærer os at anerkende Allahs nåde i de daglige, naturlige fænomener, som vi ofte tager for givet – som nattens mørke, søvnens hvile og dagens lys.
• Det opfordrer os til at indrette vores liv i overensstemmelse med denne naturlige rytme: at hvile om natten og arbejde om dagen, hvilket er både en fysisk og åndelig balance.
• Det vækker taknemmelighed i hjertet over for Allah, som har skabt alt dette uden nogen fortjeneste fra vores side – og taknemmelighed fører til mere nåde og velsignelse.
• Verset minder os om, at livet er en gave fra Allah, og at vi bør bruge vores tid – både nat og dag – i lydighed mod Ham og i at søge det gode for os selv og andre.