Sura An-Nisa — Vers 114

Ordforklaringer:

• Najwa (نجوى): Hemmelig samtale eller hvisken mellem to eller flere personer.
• Ma'ruf (معروف): Alt det gode, som sharia (islamisk lov) anser for godt, og som fornuften ikke forkaster – herunder alle former for velgørenhed og gode handlinger.
• Ibtigha' (ابتغاء): At søge og stræbe efter noget med oprigtig hensigt.

Tolkning af verset:

Der er intet gavnligt eller godt i meget af den hemmelige tale og hvisken, som mennesker fører imellem sig, når de lægger planer eller diskuterer deres anliggender. Sådan tale er ofte spild af tid eller kan endda føre til skade. Undtagelsen er dog den hemmelige tale, hvor en person opfordrer til at give almisse (sadaqah), eller til at gøre noget godt og anerkendt, som sharia har påbudt og fornuften billiger, eller til at skabe forsoning mellem mennesker, der er uenige eller i konflikt med hinanden. Den, der gør disse ting – nemlig at opfordre til velgørenhed, gode gerninger eller mægling – og gør det oprigtigt for at opnå Allahs velbehag og belønning, ham vil Vi (Allah) give en stor og rigelig belønning.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at Islam lægger stor vægt på at bruge vores tid og ord på det, der gavner andre og styrker fællesskabet. Selv i hemmelige samtaler, som normalt kan være nytteløse eller skadelige, kan der være stor værdi, hvis formålet er at sprede godhed, hjælpe de trængende eller skabe fred mellem mennesker. Verset opmuntrer os til at være initiativrige i at gøre godt – uanset om vi selv har midlerne eller ej, kan vi i det mindste opfordre andre til at gøre godt. Det understreger også, at oprigtigheden i vores handlinger er afgørende; når vi gør noget for Allahs skyld og ikke for ros eller personlig vinding, så er belønningen hos Ham enorm og uendelig. Dette er en stor nåde fra Allah, at Han giver os mulighed for at opnå store belønninger gennem simple handlinger som et godt råd eller en opfordring til forsoning.