Sura An-Nisa — Vers 123

Ordforklaringer:

• Amaniyy (أمانيّ): Ønsker, forhåbninger og tomme drømme, som man håber på uden at gøre noget for det.
• Sû’an (سوءًا): Ondt, synd eller en handling, der er forkert og imod Guds bud.
• Yujza bihî (يُجْزَ بِهِ): Han vil blive belønnet eller straffet for det – dvs. få konsekvensen af sin handling.
• Valiyy (وَلِيًّا): En beskytter eller hjælper, der tager sig af ens sag.
• Nasîr (نَصِيرًا): En støtte eller forsvarer, der kan redde én fra straf.

Tolkning af verset:

Dette vers gør det klart, at Guds belønning og frelse ikke opnås gennem tomme ønsker eller forhåbninger – hverken jeres ønsker, I muslimer, eller de skriftfolks ønsker (jøder og kristne). Da jøderne og de kristne pralede over for muslimerne og sagde: "Vores profet kom før jeres profet, så vi har større ret til Gud end jer," og muslimerne svarede: "Vores profet er den sidste profet, og vores bog bekræfter og dominerer de tidligere bøger, så vi har større ret til Gud," åbenbarede Gud dette vers for at gøre det klart, at sagen ikke afgøres af ønsker eller stolthed, men af oprigtig tro og gode handlinger.

Gud siger: Det, der tæller hos Gud, er ikke jeres ønsker eller påstande, men jeres handlinger. Den, der begår en ond handling, vil få konsekvensen af den – enten i denne verden eller i det hinsides. For en vantro er straffen ilden, mens en troende kan blive ramt af prøvelser og vanskeligheder i denne verden som en udligning for sine synder. Profeten (fred være med ham) sagde til Abu Bakr, da han blev bekymret over dette vers: "O Abu Bakr, bliver du ikke ked af det? Bliver du ikke syg? Bliver du ikke ramt af modgang? Det er netop det, der er udligningen." Således er Guds retfærdighed fuldkommen – ingen slipper for konsekvenserne af sine handlinger, og ingen kan finde nogen ud over Gud, der kan beskytte ham eller redde ham fra straffen. Hverken en ven, der kan hjælpe, eller en støtte, der kan forsvare ham, findes uden for Guds vilje.

Lærdomme og budskaber:

• Frelse og Guds gunst opnås ikke gennem ønsker eller tomme forhåbninger, men gennem oprigtig tro og retskaffen handling. Dette lærer os at være aktive og ansvarlige i vores liv frem for at læne os tilbage i håb uden indsats.
• Guds retfærdighed er absolut – enhver handling, god eller ond, har konsekvenser. Dette opmuntrer os til at være bevidste om vores valg og til at søge Guds tilgivelse og nåde gennem gode gerninger.
• Ingen kan beskytte os mod Guds dom eller redde os fra konsekvenserne af vores handlinger – hverken venner eller støtter. Dette styrker vores tillid til Gud alene og lærer os at vende os til Ham i alle forhold.
• Verset opfordrer til ydmyghed og afviser stolthed og arrogance – uanset hvem man er, eller hvilken baggrund man har, er det handlingerne, der tæller hos Gud. Dette skaber et retfærdigt og ligeværdigt samfund, hvor ingen har forrang over andre undtagen gennem fromhed og gode gerninger.