Sura An-Nisa — Vers 6

Ordforklaring:

• "ابتلوا": test og prøv.
• "بلغوا النكاح": nået en alder, hvor de er klar til ægteskab (puberteten).
• "آنستم": I fornemmer eller observerer.
• "رشدًا": modenhed og evne til at forvalte penge fornuftigt.
• "إسرافًا": overdrevet og grænseoverskridende forbrug.
• "بدارًا": i hastværk og for tidligt.
• "يستعفف": afholde sig og vise selvbeherskelse.
• "بالمعروف": på en rimelig og passende måde.
• "حسيبًا": regnskabsfører og vidne.

Tolkning af verset:

Omsorgspersoner for forældreløse børn skal teste deres evne til at forvalte penge, inden de overdrager deres formue. Denne test sker ved at give dem en del af pengene at administrere, så man kan se, om de handler klogt. Når de når puberteten, og man observerer, at de har opnået modenhed – både i religionen og i forvaltningen af deres økonomi – skal deres fulde formue overdrages til dem uden forsinkelse. Det er forbudt for omsorgspersonerne at spise af de forældreløses formue på en overdreven måde eller i hastværk, af frygt for at de voksne børn senere vil kræve deres penge tilbage. En rig omsorgsperson skal helt afholde sig fra at tage noget fra de forældreløses formue, mens en fattig omsorgsperson kun må tage et rimeligt beløb svarende til hans behov eller løn for det arbejde, han udfører for dem. Når formuen overdrages til de forældreløse efter at have konstateret deres modenhed, bør der være vidner til stede for at beskytte rettighederne og undgå fremtidige tvister. Gud er dog den bedste vidne og regnskabsfører, og Han vil holde alle ansvarlige for deres handlinger.

Visdom og lærdomme fra verset:

Dette vers lærer os stor omsorg for de forældreløses rettigheder og understreger vigtigheden af at beskytte deres formue, indtil de er i stand til at forvalte den selv. Det opfordrer til ansvarlighed og retfærdighed i alle økonomiske forhold og viser, at islam bygger på tillid og gennemsigtighed. Verset lærer os også at være tålmodige og ikke at skynde os i økonomiske beslutninger, samt at vi altid skal huske, at Gud ser og holder os ansvarlige for vores handlinger. Dette skaber en følelse af tryghed og retfærdighed i samfundet, hvor de svage beskyttes, og de stærke holdes ansvarlige.