Sura Al-Ahqaf — Vers 14

Ord og udtryk i verset:

• أُولَٰئِكَ (Disse): Henviser til de troende, der er beskrevet i de foregående vers med gode egenskaber og retledning.
• أَصْحَابُ الْجَنَّةِ (Paradisets beboere): De, der bor og opholder sig i Paradiset.
• خَالِدِينَ (evigt forblivende): Uendeligt ophold uden afslutning.
• جَزَاءً (som belønning): Som løn og modydelse.
• بِمَا كَانُوا يَعْمَلُونَ (for det, de plejede at gøre): På grund af de gode gerninger, de udførte i deres jordiske liv.

Fortolkning af verset:

Disse mennesker, som er beskrevet med tro og retledning, er Paradisets beboere. De vil forblive der for evigt, uden død og uden at blive fjernet. Dette er en belønning fra Allah for de oprigtige og retskaffe handlinger, de udførte i deres liv på jorden – ikke som en handel eller fortjeneste, der gør dem berettigede i sig selv, men som en guddommelig nåde og generøsitet fra Allah, der accepterer deres gerninger og belønner dem med Paradiset. Deres ophold i Paradiset er evigt og uafbrudt, og det er en direkte konsekvens af deres tro og lydighed mod Allah i verden.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At tro og gode gerninger er vejen til Paradiset, og at Allah ikke lader de troendes indsats gå tabt.
• At Paradiset er en evig bolig uden ende, hvilket giver den troende håb og motivation til at fortsætte med lydighed og gode handlinger.
• At belønningen er knyttet til handlinger – jo mere oprigtig og vedvarende ens gode gerninger er, desto større er belønningen hos Allah.
• At Allahs barmhjertighed omfatter de troende, idet Han accepterer deres gerninger og giver dem Paradiset, selvom deres gerninger ikke kan opveje Hans nåde.
• Dette vers opmuntrer muslimer til at stræbe efter det gode og holde fast i troen, velvidende at slutningen for de retskaffe er evig lykke og tilfredshed hos Allah.