Sura Al-An'am — Vers 123

Ord- og udtryksforklaring:

• Akabir (أكابر): Flertal af "akbar", som betyder "de største" eller "de førende". Her refereres der til de mest fremtrædende og magtfulde personer.
• Mujrimiha (مجرميها): Deres forbrydere, dvs. de synderige og lovovertrædende ledere.
• Li-yamkuru (ليمكروا): For at de skal lægge planer og bedrag, dvs. udtænke intriger og modarbejde sandheden.
• Bianfusihim (بأنفسهم): Mod dem selv, dvs. konsekvensen af deres bedrag vender tilbage til dem selv.

Tolkning af verset:

Ligesom de store og magtfulde forbrydere i Mekka modarbejdede profeten Muhammad (fred være med ham) og afholdt folk fra Guds vej, således har Gud også gjort det sådan i enhver by eller samfund, at de største syndere og forbrydere er blevet de ledende skikkelser. Dette er en prøvelse og en del af Guds visdom. Disse ledere bruger deres indflydelse og magt til at lægge planer mod sandheden – de beskylder profeterne for løgn og trolddom, og de forsøger at forhindre folk i at følge den rette vej. Men hvad de ikke indser, er, at deres bedrag og planer i virkeligheden kun rammer dem selv. Den onde konsekvens af deres handlinger falder tilbage på dem, enten i denne verden eller i det hinsides, mens de troende i sidste ende sejrer. På trods af deres list og snedighed er de uvidende om, at deres mørke planer ikke skader andre end dem selv, fordi de ikke forstår Guds lov og følger deres egne lyster.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at magt og lederskab ikke altid er et tegn på retfærdighed; nogle gange er de største forbrydere netop dem, der har mest indflydelse i samfundet. Dette er en påmindelse om ikke at lade sig narre af status eller rigdom.
• Det trøster de troende ved at forsikre dem om, at ondskab og bedrag aldrig i sidste ende gavner dem, der udfører det. Guds retfærdighed er uundgåelig, og enhver handling får sin konsekvens.
• Verset opfordrer os til at være bevidste om vores egne handlinger og ikke følge de magtfulde ukritisk, men derimod søge sandheden og retfærdigheden, som den er præsenteret i Koranen og profetens lære.
• Det viser også Guds barmhjertighed og omsorg for menneskeheden, idet Han advarer os mod at falde i fælden med selvbedrag, og Han opmuntrer os til at reflektere over konsekvenserne af vores valg, så vi kan leve et liv i harmoni med Hans vilje.