Sura Al-An'am — Vers 124

Ordforklaring:

• آيَةٌ: Et tegn eller bevis, der vidner om sandheden af profetens budskab.
• صَغَارٌ: Dyb ydmygelse, fornedrelse og skam.
• يَمْكُرُونَ: Deres list, bedrag og ondskabsfulde planlægning mod sandheden og dens folk.

Tolkning af verset:

Når der kommer et klart bevis eller et mirakel til disse vantro fra Mekka, der vidner om sandheden af profeten Muhammeds (fred være med ham) budskab, siger deres ledere og stormænd: "Vi vil aldrig tro på dig, før vi selv får noget lignende det, som Allahs sendebud fik – nemlig åbenbaring og profetisk mission." De afviste altså sandheden, ikke på grund af manglende beviser, men på grund af arrogance og misundelse, idet de ikke kunne acceptere, at en almindelig mand fra deres egne rækker skulle modtage åbenbaringen.

Allah imødegår deres indvending ved at sige: "Allah ved bedst, hvor Han placerer sin mission." Det vil sige, at Allah alene kender dem, der er værdige til at bære profetiet og udføre dens byrde. Det er ikke noget, der opnås gennem rigdom, status eller alder, men det er et valg, som Allah træffer ud fra Sin visdom og viden om sine skabninger. De har ingen ret til at bestemme, hvem der skal modtage åbenbaringen.

Derefter truer Allah dem med en alvorlig konsekvens: "Den fornedrelse, der vil ramme synderne hos Allah, og den strenge straf, vil ramme dem på grund af deres list og ondskab." Denne ydmygelse vil ske i dette liv gennem nederlag og fangenskab, og i det hinsides gennem straffen i Helvedes ild – alt sammen som følge af deres vedvarende fjendtlighed og sammensværgelser mod profeten og de troende.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Profetiet er et guddommeligt valg, ikke en menneskelig rettighed – ingen kan kræve det, uanset hvor meget rigdom, magt eller status de besidder. Allah udvælger den, Han finder bedst egnet til at bære budskabet.
2. Arrogance er en af de største hindringer for tro – disse mennesker afviste sandheden, ikke fordi den var uklar, men fordi deres stolthed forhindrede dem i at følge en, de anså for lavere end dem selv.
3. Allahs straf for dem, der modarbejder Hans religion, er uundgåelig – uanset hvor stærke eller rige de måtte være, vil ydmygelse og straf ramme dem både i denne verden og i den næste.
4. Troen skal bygge på oprigtighed og ydmyghed over for Allah – den, der oprigtigt søger sandheden, vil finde den, mens den, der er fyldt med hovmod og misundelse, vil forblive i vildfarelse og fortabelse.