Sura At-Taghabun — Vers 6

Ord- og udtryksforklaringer:

• "Bil-bayyināt": De klare beviser, mirakler og tydelige tegn, som profeterne bragte med sig.
• "Fakafarū": De afviste troen og nægtede at anerkende sandheden.
• "Wa tawallaw": De vendte sig bort fra budskabet og afviste at lytte eller adlyde.
• "Istaghnā Allāh": Gud er uafhængig af deres tro og tilbedelse; Han har ikke brug for noget fra dem.
• "Hamīd": Den, der er priset og lovprist for alle sine egenskaber og handlinger.

Fortolkning af verset:

Den straf og ulykke, som disse folk ramtes af i denne verden, og den pine, der venter dem i det hinsides, skyldes netop deres egen holdning og adfærd. Sandheden er, at Guds sendebud kom til dem med mirakler og klare beviser, der vidnede om sandheden af deres kald. Alligevel afviste de dem med hovmod og sagde: "Skal almindelige mennesker som os vejlede os?" De nægtede at anerkende, at en profet kunne være et menneske, og de afviste at følge dem. De begik dermed to fejl: De fornægtede sandheden (kufr) og vendte sig bort fra den med arrogance. Men deres afvisning skadede ikke Gud det mindste. Gud er rig og uafhængig af hele skaberværket; Han har ikke brug for deres tro, og deres ulydighed formindsker intet af Hans herredømme. Han er prisværdig i alle sine ord, handlinger og egenskaber, og Hans visdom og retfærdighed er fuldkommen, uanset menneskers reaktion.

Udledte visdomme og formaninger:

• Mennesket skal ikke lade sig forlede af arrogance, når sandheden præsenteres for det, uanset hvem der bærer den. Sandheden er ikke mindre værd, fordi den kommer fra et almindeligt menneske.
• At afvise Guds sendebud med undskyldningen "de er kun mennesker" er en gammel undskyldning, som Gud har afvist gentagne gange. Profeterne var netop mennesker, fordi de skulle være forbilleder for menneskeheden.
• Troen er en gave til mennesket selv, ikke en tjeneste for Gud. Når man vender sig bort fra troen, skader man kun sig selv, mens Gud forbliver rig og ophøjet.
• Guds uafhængighed og Hans prisværdige egenskaber giver den troende tryghed: Uanset hvor mange der vender sig bort, forbliver Guds rige og Hans visdom intakt, og Hans belønning for dem, der tror og gør godt, er uforanderlig.