Sura At-Taghabun — Vers 5

Ord- og udtryksforklaring:

• Naba' betyder nyhed, efterretning eller beretning om noget vigtigt.
• Wabāl betyder den alvorlige og skadelige følge eller straf af en handling.
• Amrihim refererer til deres handlinger, nemlig deres vantro og syndige adfærd.
• ʿAdhābun alīm betyder en smertelig og pinefuld straf.

Tolkning af verset:

Dette vers henvender sig til de vantro blandt araberne på profeten Muhammeds tid – og dermed til alle, der hører budskabet – og stiller dem et retorisk spørgsmål, der vækker deres fornuft og samvittighed: "Er I ikke nået af beretningen om dem, der levede før jer og nægtede at tro på deres profeter?" Disse tidligere folk, som eksempelvis Noas folk, Aad og Thamud, afviste sandheden, og som følge heraf måtte de smage den onde og skadelige konsekvens af deres handlinger allerede i denne verden. De blev ramt af ødelæggelse, undergang og Guds straf som et direkte resultat af deres hovmod og vantro. Men dette er ikke slutningen på deres lidelse – for i det hinsides venter der dem en endnu mere smertelig og pinefuld straf i Helvede. Spørgsmålet er ikke blot for at informere, men for at formane og advare: Hvis I ikke tager ved lære af deres skæbne, kan I risikere at lide samme skæbne. Verset understreger, at historien gentager sig for dem, der gentager de samme fejltagelser.

Udledte formaninger og visdom:

• At lære af historien er en af de største kilder til visdom; den, der studerer fortidens folkeslags skæbne, vil indse, at Guds love er uforanderlige, og at ingen kan undslippe konsekvenserne af sine handlinger.
• Verset viser Guds retfærdighed: Han straffer ikke nogen uden grund, men giver mennesker advarsler og muligheder for at vende tilbage, før det er for sent.
• Det opfordrer til selvrefleksion og omvendelse (tawbah) – før straffen rammer, som den ramte dem før os. Døren til tilgivelse er åben, så længe man er i live.
• Det minder os om, at den verdslige straf er forbigående, men den evige straf i det hinsides er langt værre – derfor bør mennesket frygte Gud og søge Hans nåde.
• Verset styrker troen på, at Gud altid sender advarsler gennem profeter og hellige skrifter, så ingen kan undskylde sig med uvidenhed på dommens dag.