Sura Al-Anfal — Vers 67

Ordforklaringer:

• "Asra" (أَسْرَىٰ): krigsfanger.
• "Yuthkhin" (يُثْخِنَ): at gøre grundigt indhug i fjenden, dvs. at nedkæmpe og svække dem kraftigt.
• "´Arad ad-Dunya" (عَرَضَ الدُّنْيَا): jordisk gods og forbigående materielle goder, herunder løsesum for fangerne.

Tolkning af verset:

Det sømmer sig ikke for en profet at have krigsfanger fra fjenden, før han har gjort grundigt indhug i landet – det vil sige, indtil han har nedkæmpet fjenden og svækket deres magt, således at deres hjerter fyldes med frygt, og islams sag styrkes. Dette var en formaning til de troende efter slaget ved Badr, hvor de valgte at tage løsesum for fangerne frem for at fortsætte med at nedkæmpe fjenden. Allah kritiserer dem her for deres valg og siger: I, muslimer, ønsker det jordiske gods ved at tage løsesum fra fangerne, mens Allah ønsker det evige liv og belønningen i det hinsides, som opnås ved at ophøje religionen og styrke dens sejr. Allah er Almægtig, ingen kan overvinde Ham, og Han er Alvis i Sin skabelse og Sine love. Han befalede at gøre grundigt indhug i fjenden, da magten var på de vantros side, men senere, da forholdene ændrede sig og de troende fik overtaget, gav Han dem valget mellem at løslade fangerne uden vederlag eller mod løsesum.

Visdom og lærdomme fra verset:

• At prioritere det hinsides over det jordiske er en af de største dyder, som Allah elsker hos Sine tjenere, og som fører til sejr og ære i begge verdener.
• Verset lærer os, at beslutninger i krig og fred skal tages ud fra, hvad der styrker religionen og beskytter muslimerne, ikke ud fra personlige eller materielle interesser.
• Allahs visdom i Sine love fremgår tydeligt, idet Han tilpasser Sine påbud til tidernes omstændigheder og forhold – nogle gange befaler Han strenghed, andre gange giver Han valgmuligheder – alt sammen for at opnå det bedste for menneskeheden.
• Verset opmuntrer til tålmodighed og udholdenhed i kampen mod fjenderne, og at man ikke lader sig friste af hurtige gevinster, som kan svække den langsigtede sejr.
• Det viser profetens ophøjede status og at hans handlinger er styret af åbenbaringen, hvilket styrker troen på, at islam er en komplet og retfærdig religion, der tager hensyn til både individets og samfundets interesser.