Sura Al-Balad — Vers 11

Ordforklaring:

• "Iqtahama" (اقتحم): At kaste sig ind i noget med stor anstrengelse og besvær, at forcere eller overvinde en vanskelig hindring.
• "Al-'Aqabah" (العقبة): Bogstaveligt betyder det "bjergpasset" eller "den stejle sti". I overført betydning henviser det til den vanskelige og anstrengende vej, der fører til frelse og paradis.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede stiller her et retorisk spørgsmål, der udtrykker bebrejdelse og opfordring: "Hvorfor forcere han ikke bjergpasset?" Meningen er, at mennesket, som er stolt over sin rigdom og magt, burde have taget den vanskelige vej, der fører til frelse – nemlig at bruge sin formue og sine evner i det gode og dermed sikre sig frelse fra straffen i det hinsides. Verset understreger, at vejen til paradis ikke er let; den kræver offer, selvovervindelse og handlinger, der er tunge for sjælen, men som netop derfor fører til succes og evig lykke. Mennesket er således ansvarligt for at bestige dette bjergpas, som adskiller det fra paradiset, ved at gøre gode gerninger og afholde sig fra det onde.

Udledte visdomme og formaninger:

• Vejen til frelse og paradis kræver anstrengelse og offer; den er ikke en let vej, men en vej, der er værd at tage.
• Rigdom og styrke er ikke mål i sig selv, men midler, der bør bruges til at overvinde hindringer på den rette vej.
• Verset opfordrer mennesket til at tage ansvar for sit liv og sin skæbne ved aktivt at stræbe efter det gode, frem for at være passiv eller stolt.
• Det minder os om, at den sande succes ligger i at overvinde sine egne lyster og vanskeligheder for at opnå Guds tilfredshed og evig lykke.