Sura Taha — Vers 76

Ordforklaringer:

• جَنَّاتُ عَدْنٍ: Evighedens haver, hvor opholdet er permanent.
• تَجْرِي مِن تَحْتِهَا الْأَنْهَارُ: Floder, der flyder under paladserne og træerne i disse haver.
• خَالِدِينَ فِيهَا: De bliver der for evigt uden ende.
• مَن تَزَكَّىٰ: Den, der renser sin sjæl fra synd, vantro og afguderi, og som adlyder Allah og handler retskaffent.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver belønningen for dem, der tror på Allah og gør gode gerninger. For dem er der forberedt de evige haver (Adn), hvor floder flyder under paladserne og træerne, og hvor de vil blive for evigt – uden død, uden afslutning og uden sorg. Denne evige lyksalighed er Allahs belønning til den, der renser sig selv: fra vantro og synd, fra afguderi og ulydighed, og som vender sig til Allah med et oprigtigt hjerte, handler i overensstemmelse med Hans befalinger og undgår det, Han har forbudt. Verset er en del af Allahs tale til profeten Muhammed (fred være med ham) for at vise kontrasten mellem dem, der følger sandheden og opnår denne store belønning, og dem, der følger arrogance og vantro, som fortjener straf. Det er også en formaning og en påmindelse til menneskeheden om at vælge den rette vej.

Udledte visdomme og formaninger:

• Allahs barmhjertighed er umådelig; Han belønner dem, der renser deres sjæle, med en evig lyksalighed, der overgår al jordisk nydelse.
• Troen alene er ikke nok – den skal ledsages af gode gerninger og oprigtig lydighed mod Allah.
• At rense sig selv fra synd og afguderi er nøglen til at opnå Allahs tilfredshed og Hans paradis.
• Verset opmuntrer den troende til at stræbe efter det højeste mål: at møde Allah med et rent hjerte, fri for enhver form for afguderi, hvilket fører til den evige bolig, hvor floderne flyder, og hvor glæden aldrig ophører.
• Kontrasten mellem de troendes belønning og de vantros straf (som nævnt i de foregående vers) er en stærk påmindelse om at vælge den rigtige vej i livet, før det er for sent.