Sura An-Nur — Vers 17

Betydning af ord og udtryk i verset:

• يَعِظُكُمُ اللهُ: Allah formaner jer og giver jer en alvorlig formaning.
• أَن تَعُودُوا لِمِثْلِهِ: at I vender tilbage til noget lignende, dvs. at I igen beskylder uskyldige mennesker for umoralske handlinger.
• أَبَدًا: for evigt, så længe I lever.
• إِن كُنتُم مُّؤْمِنِينَ: hvis I virkelig tror på Allah og hans dom.

Forklaring af verset:

Allah formaner og advarer de troende mod nogensinde at vende tilbage til denne type handling – nemlig at beskylde uskyldige mennesker for umoralske handlinger uden beviser. Dette vers kommer som en direkte og alvorlig formaning efter hændelsen med løgnen (ifken) mod profetens hustru, hvor nogle spredte rygter uden grundlag. Allah understreger, at denne formaning er en livslang forpligtelse – den gælder for evigt, så længe man lever. Verset knytter forbuddet mod at gentage denne synd til troen selv: Hvis man virkelig er troende, vil ens tro forhindre én i at falde tilbage i en sådan synd, for troen indebærer ærefrygt for Allah og bevidsthed om, at Han ser og hører alt. Troen er således ikke blot en erklæring med tungen, men en virkelighed, der afspejler sig i handlinger og i at afholde sig fra det, som Allah har forbudt.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Allahs formaning er et udtryk for Hans barmhjertighed over for de troende, fordi Han vejleder dem til det, der beskytter dem mod straf i dette liv og i det hinsides.
2. At beskylde uskyldige mennesker for umoralske handlinger er en alvorlig synd, som en troende aldrig må falde i – hverken nu eller senere.
3. Troen er ikke blot ord, men en realitet, der forpligter mennesket til at afholde sig fra synder og til at vogte sin tunge.
4. Verset lærer os vigtigheden af at beskytte andres ære og omdømme, og at det at sprede rygter uden beviser er en stor synd, som ødelægger fællesskabets tillid.
5. At vende tilbage til synden efter at have modtaget formaningen er et tegn på svag tro, mens den sande troende tager imod formaningen og handler derefter.