Sura Al-Qasas — Vers 48

Ordforklaringer:

• "Lawlā" (لولا): betyder "hvorfor ikke" eller "mon ikke" – brugt som en bebrejdelse eller undren.
• "Ūtiya" (أوتي): "han blev givet" – dvs. modtog noget.
• "Tazāharā" (تظاهرا): "de to støttede hinanden" eller "de to hjalp hinanden gensidigt".
• "Kāfirūn" (كافرون): "vantro" – dem der afviser sandheden.

Tolkning af verset:

Da sandheden – nemlig Koranen og profeten Muhammed (fred være med ham) – kom til folkene i Mekka fra Allah, afviste de den og sagde i deres hovmod: "Hvorfor blev denne mand ikke givet det samme som Moses fik? Hvorfor fik han ikke en bog, der blev åbenbaret på én gang, eller mirakler som Moses' hånd og stav?"

Allah svarer dem ved at påpege deres selvmodsigelse: "Har de ikke allerede tidligere afvist det, som Moses fik?" Jøderne på Moses' tid og senere generationer afviste nemlig også Moses' mirakler og kaldte dem trolddom. Og da Muhammed (fred være ham) kom, sagde nogle af dem – både jøder og hedninger – om Toraen og Koranen: "Disse to er trolddom, der støtter hinanden." De sagde endda: "Vi tror ikke på nogen af dem – hverken Toraen eller Koranen."

Dette viser deres stædighed og uretfærdighed: De krævede mirakler, men da miraklerne kom, afviste de dem alligevel. Deres sande problem var ikke manglen på beviser, men deres hovmod og afvisning af sandheden.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Sandheden kommer med klare beviser: Allah sender altid sine profeter med tilstrækkelige tegn og mirakler, men menneskets hjerte må være åbent for at modtage dem.
2. Afvisning af sandheden er ikke et nyt fænomen: Gennem historien har folk altid fundet undskyldninger for at afvise Guds budbringere. Dette vers trøster profeten og de troende – de er ikke alene om at møde modstand.
3. Selvmodsigelse er et tegn på vildfarelse: Når man kræver noget og derefter afviser det, når det kommer, viser det, at ens hensigt ikke er at finde sandheden, men at modsætte sig den.
4. Islams budskab er universelt og tidløst: Koranen og Toraen kommer fra samme kilde – Allah. At afvise den ene er at afvise den anden, for begge bekræfter hinanden og leder mod den samme sandhed.
5. Vigtigheden af oprigtighed i søgen efter sandhed: Den, der oprigtigt søger sandheden, vil finde den, for Allah har gjort den tydelig og tilgængelig for alle, der ønsker at se.