Sura Al-Qasas — Vers 47

Ordforklaringer:

• مُصِيبَةٌ: En straf eller ulykke, der rammer som følge af ens handlinger.
• بِمَا قَدَّمَتْ أَيْدِيهِمْ: På grund af det, de har begået af synd og vantro.
• لَوْلَا: Hvorfor ikke? / Mon ikke – bruges her som en bebrejdelse eller undskyldning.
• آيَاتِكَ: Dine åbenbarede skrifter og tegn.

Tolkning af verset:

Hvis det ikke var for, at disse vantro skulle rammes af en straf fra Allah på grund af deres synd og vantro, og at de så ville sige: "Vores Herre, hvorfor sendte Du ikke en sendebud til os, så vi kunne følge Dine åbenbarede tegn og blive blandt de troende?" – så ville Allah have påskyndet straffen for dem med det samme. Men Allah udsatte straffen for dem, indtil Han sendte Sendebuddet Muhammed (fred være med ham) til dem, for at fjerne deres undskyldning og afskære deres argument. Således blev Sendebuddet sendt, så ingen kunne sige på Dommedagen: "Vi vidste ikke, og ingen advarede os." Allahs nåde og visdom krævede, at Han ikke straffede nogen, før Han havde sendt en advarer, så menneskeheden ikke havde nogen undskyldning over for Allah.

Lærdomme og budskaber fra verset:

1. Allahs retfærdighed er fuldkommen – Han straffer ikke nogen, før Han har sendt en advarer og gjort sandheden klar.
2. Verset viser Allahs barmhjertighed med sine skabninger, idet Han giver dem mulighed for at rette op på deres handlinger, før straffen falder.
3. At følge Allahs åbenbarede budskaber og tro på dem er vejen til frelse og beskyttelse mod fortabelse.
4. Mennesket har en naturlig tilbøjelighed til at søge undskyldninger – derfor sender Allah sendebud for at fjerne enhver undskyldning og etablere beviset mod menneskeheden.
5. Tro og handling går hånd i hånd – verset nævner både at følge Ayat (tegnene) og at blive blandt de troende, hvilket viser, at ægte tro indebærer handling i overensstemmelse med Allahs vejledning.