Sura Al-Imran — Vers 148

Ordforklaring:

• ثواب الدنيا: Belønningen i denne verden, som er sejr og rigeligt krigsbytte.
• حسن ثواب الآخرة: Den smukke og fremragende belønning i det hinsides, som er Guds tilfredshed og Paradisets evige glæder.
• المحسنين: De, der gør godt – både i deres tilbedelse af Gud og i deres omgang med andre mennesker.

Tolkning af verset:

Efter at have beskrevet de troendes tålmodighed og standhaftighed i kampen, fortæller Gud os her, at Han gav dem belønningen i denne verden – nemlig sejr over deres fjender, styrke og fodfæste på jorden samt rige krigsbytter. Og Han gav dem også den smukkeste belønning i det hinsides – nemlig Guds velbehag og evigt liv i Paradisets haver, hvor glæderne aldrig ophører. Verset afsluttes med en smuk og opmuntrende erklæring: Gud elsker dem, der gør godt. Dette betyder dem, der er oprigtige i deres tilbedelse af deres Herre og gode i deres behandling af Hans skabninger. At gøre godt er således nøglen til både Guds kærlighed og til at opnå belønning i begge verdener.

Udledte visdomme og frugter:

• Tålmodighed og standhaftighed i troen fører til sejr og succes i denne verden – ikke kun i det hinsides. Gud lader ikke de troendes indsats gå tabt.
• Den bedste belønning er ikke den materielle gevinst her i livet, men derimod Guds tilfredshed og Paradiset i det hinsides. Derfor bør den troende altid stræbe efter det, der er bedst og mest varigt.
• At være blandt dem, der gør godt (muhsinin), er en høj status, som Gud elsker. Denne kærlighed opnås gennem oprigtig tilbedelse og god opførsel over for andre – og den er vejen til Guds nåde i begge verdener.
• Verset opmuntrer den troende til at kombinere tro med handling – og til at vide, at intet godt arbejde er forgæves hos Gud, hverken i denne verden eller i den næste.