Sura As-Saffat — Vers 4

Ord og begreber i verset:

• إِلَٰهَكُمْ (jeres Gud): Den, der tilbedes og dyrkes med kærlighed, ærefrygt og underkastelse.
• لَوَاحِدٌ (er sandelig Én): Enerådig, uden nogen partner eller medbejler i guddommelighed.

Tolkning af verset:

Dette vers er en del af en række af eder, som Allah har aflagt ved de engle, der står i rækker i deres tilbedelse, ved dem, der driver skyerne og fører dem med Guds befaling, og ved dem, der reciterer Guds ord og påmindelse. Efter disse højtidelige eder kommer den store sandhed: At jeres sande Gud – I mennesker – er kun Én, og Han har ingen partner eller medbejler i sin guddommelighed. Derfor skal I vie jeres tilbedelse og lydighed udelukkende til Ham alene. Allah kan sværge ved hvad Han vil af sin skabning, men et menneske må ikke sværge ved andre end Allah, da det at sværge ved noget andet end Ham er en form for afguderi.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Verset bekræfter den centrale troslære i islam: Tawhid (Guds enhed), som er grundlaget for hele den islamiske tro og praksis.
• Det minder os om, at vores tilbedelse, bønner, håb og frygt kun bør rettes mod Allah alene, for Han er den eneste, der fortjener det.
• Verset opfordrer til oprigtighed (ikhlas) i alle handlinger, så vores hjerter og gerninger er rene fra enhver form for afguderi eller hykleri.
• Det giver den troende tryghed og ro i hjertet, for når Gud er Én, er der ingen forvirring eller splittelse i tilbedelsen – alt er rettet mod én sand kilde, som har magt over alt.
• Det lærer os også at respektere Guds hellighed ved ikke at sværge ved andre end Ham, hvilket beskytter troen mod at glide ind i afguderi.