Sura As-Saffat — Vers 94

Ordets betydninger:

• "يَزِفُّونَ" (yaziffūn): betyder, at de skyndte sig hen imod ham med hurtige skridt, hvor fødderne næsten ikke nåede at sætte sig roligt – en ilende og ophidset gangart, som når man haster af sted i vrede eller ophidselse.

Tolkning af verset:

Efter at profeten Abraham (fred være med ham) havde ødelagt afguderne med sin økse og efterladt den hos den største afgud, vendte folkene tilbage til deres tempel. Da de så deres afguder sønderbrudte, blev de fyldt med vrede og ophidselse. De skyndte sig hen imod Abraham med hurtige og hastige skridt, ilende af sted i deres harme for at konfrontere ham og kræve en forklaring på, hvad han havde gjort mod deres hellige afguder. Deres hastværk og ophidsede gangart afspejlede deres indre vrede og forargelse, men også deres forvirring over, hvem der havde vovet at gøre dette mod deres guder.

Udledte frugter og visdom:

• Verset viser os profeternes mod og standhaftighed, når de står alene over for deres folks vrede og trusler – de frygter ikke menneskers reaktioner, så længe de handler i Guds ærinde.
• Det lærer os, at sandheden ofte møder modstand og vrede, men at den troende skal forblive rolig og tryg i sin overbevisning, selv når folk haster imod ham med fjendtlige hensigter.
• Det minder os om, at afguder og falske guder – uanset hvor mange tilhængere de har – er magtesløse og ikke kan forsvare sig selv, hvilket styrker vores tillid til den eneste sande Gud, Allah.
• Verset opmuntrer os til at tage ved lære af Abrahams eksempel: at bekæmpe overtro og falsk tilbedelse med visdom og mod, og at stå fast på monoteismens rene budskab, som er kernen i islam.