Sura Sad — Vers 32

Ord- og udtryksforklaringer:

• "أَحْبَبْتُ حُبَّ الْخَيْرِ": Jeg foretrak kærligheden til det gode (her: hestene) frem for noget andet.
• "عَن ذِكْرِ رَبِّي": Bort fra min Herres ihukommelse, dvs. bort fra bønnen (asr-bønnen).
• "حَتَّى تَوَارَتْ بِالْحِجَابِ": Indtil solen skjulte sig bag mørkets slør (dvs. gik ned).

Tolkning af verset:

Profeten Salomon (fred være med ham) fik en dag præsenteret ædle, hurtige heste om eftermiddagen. Han blev så optaget af at betragte dem, at han glemte at udføre asr-bønnen (eftermiddagsbønnen), indtil solen gik ned og forsvandt bag mørket. Da han indså dette, blev han bedrøvet og angrende over sin forsømmelse. Han sagde: "Jeg har foretrukket kærligheden til det gode – nemlig hestene – frem for min Herres ihukommelse, indtil solen forsvandt bag mørkets slør." Han erkendte sin fejl og beordrede, at hestene skulle bringes tilbage, hvorefter han strøg deres ben og halse som et udtryk for sin anger og for at vise, at han ikke længere ønskede at blive distraheret af dem fra Guds ihukommelse.

Lærdomme og visdom fra verset:

Dette vers lærer os, at selv de mest retskafne mennesker kan begå fejl, men det vigtigste er at erkende fejlen og vende tilbage til Gud med oprigtig anger. Det viser også, at verdslige goder – uanset hvor værdifulde de er – aldrig må få os til at forsømme vores pligter over for Gud, især bønnen, som er troens søjle. Verset opfordrer os til at prioritere det åndelige frem for det materielle og til at være opmærksomme på tiden, så vi ikke lader dagligdagens travlhed distrahere os fra at huske Gud. Endelig minder det os om, at anger og selvrefleksion er en dør til Guds tilgivelse og barmhjertighed, hvilket gør islam til en religion, der rummer håb og fornyelse for alle, uanset fejltagelser.