Sura Sad — Vers 31

Ordforklaring:

• الصَّافِنَاتُ (as-sāfināt): Flertal af *sāfin* – heste, der står på tre ben og løfter det fjerde ben, hvilket er et tegn på ædelhed og lethed hos de fornemme heste.
• الْجِيَادُ (al-jiyād): Flertal af *jawād* – de ædle, hurtige og udvalgte heste, der er kendt for deres styrke og hurtighed.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til profeten Salomons (fred være med ham) tid, hvor der blev fremvist for ham om eftermiddagen – efter solens højeste punkt (tidspunktet for asr-bønnen) – nogle fornemme, ædle heste, der stod på tre ben og løftede det fjerde, hvilket vidnede om deres lethed og hurtighed. Disse heste blev ved med at blive fremvist for ham, indtil solen gik ned, og han blev så optaget af at betragte dem, at han gik glip af tiden for asr-bønnen, indtil solen forsvandt bag horisonten. Dette var en prøve fra Allah for at vise, hvordan optagethed af verdslige ting kan distrahere fra tilbedelsen, og det blev efterfulgt af profeten Salomons anger og hans bøn til Allah om at give ham et bedre rige.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Dette vers lærer os, at selv de mest retskafne profeter kan blive fristet af verdslige glæder, men det vigtigste er at vende tilbage til Allah og angre, når man indser sin fejl.
• Det understreger vigtigheden af at prioritere bønnen og tilbedelsen frem for alt andet, da bønnen er søjlen i troen og forbindelsen til Allah.
• Verset viser også, at Allahs prøvelser kan komme i form af glæder og rigdomme, og at den troende skal være opmærksom på ikke at lade disse distrahere fra det, der er vigtigere.
• Det opfordrer os til at bruge de ressourcer og evner, som Allah har givet os, i lydighed mod Ham – ligesom Salomon brugte sine heste til jihad og forsvar af retfærdigheden, efter at han havde lært af sin fejl.
• Endelig minder det os om, at anger og oprigtig tilbagevenden til Allah altid er en dør til tilgivelse og nåde, uanset hvor stor fejlen måtte være.