Sura An-Nisa — Vers 171

Betydning af udvalgte ord i verset:

• Lā taghlū: I skal ikke overdrive eller gå til yderligheder i jeres religion.
• Kalamatuhu: Hans ord, dvs. Guds ord "Vær!" (Kun), hvorved Jesus blev skabt uden en far.
• Rūḥun minhu: En ånd fra Ham, dvs. en ærefuld sjæl skabt af Gud, ikke en del af Ham.
• Thalāthah: Tre (treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden).
• Subḥānahu: Priset og ophøjet er Han, langt hævet over enhver mangel.

Forklaring af verset:

O I folk af Skriften (især de kristne), overskrid ikke grænserne i jeres religion, og sig ikke om Gud andet end det, der er sandt og rigtigt. I må ikke tilskrive Ham en ægtefælle eller et barn. Sandheden om Jesus, Messias, søn af Maria, er, at han er Guds sendebud, skabt ved Guds ord, som Han sendte med englen Gabriel til Maria – nemlig ordet "Vær!", og han blev til. Han er en ædel ånd, som Gud skabte og hædrede, ikke en del af Gud eller Hans søn. Tro derfor på Gud og alle Hans sendebud uden at adskille dem, og sig ikke, at guddommen er tre. Stop med denne falske påstand – det vil være bedre for jer i denne verden og i det hinsides. Gud er kun én eneste guddom, priset og ophøjet er Han langt over at have et barn. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham som Hans skaberværk og ejendom, og intet ligner Ham, så hvordan kunne Han have et barn blandt dem? Gud er tilstrækkelig som værge og beskytter over alt, så stol på Ham alene, for Han er den, der varetager alle jeres anliggender.

Visdom og lærdomme fra verset:

Dette vers lærer os vigtigheden af mådehold i religionen og advarer mod ekstremisme, som kan føre til afvigelse fra sandheden. Det renser troen på Gud fra enhver form for afguderi og understreger Hans enhed og ophøjethed over alle menneskelige forestillinger. Verset viser også islams respekt for Jesus og Maria og bekræfter deres ædle status, samtidig med at det afviser enhver form for guddommeliggørelse af dem. Det opfordrer til enhed i troen på alle Guds sendebud og til at følge den rene monoteisme, som er kernen i alle himmelske religioner. Endelig minder det os om, at Gud er selvforsynende og ikke har behov for nogen, hvilket styrker tilliden til Ham og opmuntrer til at søge Hans hjælp i alle forhold.