Sura An-Nisa — Vers 22

Betydning af udvalgte ord:

• "مَا نَكَحَ آبَاؤُكُم": Det, som jeres fædre har indgået ægteskab med, dvs. de kvinder, som jeres fædre har været gift med.
• "إِلَّا مَا قَدْ سَلَفَ": Undtagen det, der allerede er sket tidligere, dvs. før islam, hvor der ikke pålægges nogen straf eller bebrejdelse.
• "فَاحِشَةً": En handling, der er ekstremt grim og moralsk fordærvelig.
• "مَقْتًا": Noget, der vækker stor vrede og afsky, især hos Allah.
• "وَسَاءَ سَبِيلًا": En yderst dårlig og forkastelig vej at følge.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, forbyder de troende at gifte sig med de kvinder, som deres fædre tidligere har været gift med. Dette forbud gælder dog ikke for det, der allerede er sket i fortiden, nemlig i tiden før islam (jāhiliyyah), hvor denne praksis var udbredt; dette er tilgivet, og der pålægges ingen synd for det, der allerede er overstået. Årsagen til dette forbud er, at denne handling – at en søn gifter sig med sin fars hustru – er en ekstremt grim og afskyelig synd, som Allah hader og fordømmer. Den vækker Hans vrede og mishag, fordi den bryder med naturlige familiebånd og respekt for forældre. Derfor er denne vej en særdeles dårlig og forkastelig sti, som ingen bør følge. Verset understreger, at forbuddet træder i kraft allerede ved selve ægteskabskontrakten, så snart faderen har indgået ægteskab med en kvinde, bliver hun for evigt forbudt for sønnen.

Udledte visdomme og frugter:

Dette vers lærer os islams store omsorg for at beskytte familien og bevare dens renhed og værdighed. Ved at forbyde denne praksis beskytter islam båndet mellem far og søn og forhindrer, at der opstår splid, had og brudte relationer inden for familien. Det viser også, at islam er en nådefuld religion, der ikke straffer for tidligere synder, når man vender sig til Allah med oprigtig tro – hvilket opmuntrer mennesker til at tage imod islam uden frygt for fortiden. Desuden lærer verset os, at islam lægger vægt på moralsk renhed og respekt for ældre og forældre, hvilket skaber et harmonisk og kærligt samfund. Endelig minder det os om, at Allahs love altid er baseret på visdom og menneskets tarv, selv når vi ikke fuldt ud forstår årsagerne – hvilket styrker vores tillid til Allah og Hans fuldkomne lovgivning.