Sura An-Nisa — Vers 85

Ordforklaring:

• شفاعة (Shafa'ah): At gå i forbøn for en anden, at hjælpe eller støtte en anden persons sag.
• نصيب (Nasib): Andel, del eller belønning.
• كفل (Kifl): Andel, del – her i betydningen en del af synden eller byrden.
• مقيتًا (Muqitan): Vidne, vogter, den der har magt over alt og belønner eller straffer alt.

Tolkning af verset:

Den, der hjælper en anden med at opnå noget godt – enten ved at gå i forbøn for ham, ved at mægle mellem to parter eller ved at støtte en god sag – han vil få sin andel af belønningen for dette gode. Hans hjælp er ikke forgæves; Allah vil give ham en del af den velsignelse og det gode, der kommer ud af hans indsats. Dette gælder både i verdslige anliggender og i religiøse anliggender, som fx at mægle i en strid, hjælpe en trængende eller støtte en retfærdig sag.

Omvendt, den der hjælper med at opnå noget ondt – fx ved at sprede rygter, skabe splid mellem mennesker, støtte en uretfærdig sag eller hjælpe en synder i hans synd – han vil få sin andel af synden og byrden for dette onde. Han bærer en del af ansvaret for den skade, der opstår som følge af hans handling.

Allah er vidne til alle handlinger, og intet er skjult for Ham. Han har magt over alle ting og vil belønne enhver handling – god som ond – med retfærdighed. Han er den, der fører regnskab med alt, og ingen handling, uanset hvor lille, er uden betydning hos Ham.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers lærer os, at ingen handling er isoleret – vores indflydelse på andre har konsekvenser. Selv en lille indsats for at hjælpe en anden med at opnå noget godt, er en investering i vores eget liv og i vores evige liv. Islam opfordrer os til at være en kilde til godhed og til at bruge vores indflydelse og positioner til at fremme det gode, uanset hvor ubetydelig vores rolle måtte synes.

Verset advarer os også mod at være årsag til splid og ondskab, selv i lille skala. Det minder os om, at vi er ansvarlige over for Allah, som ser alt og holder os til regnskab. Denne bevidsthed skaber et samfund, hvor tillid, samarbejde og retfærdighed trives, og hvor den enkelte føler sig ansvarlig for sine medmennesker.

Endelig viser verset, at Allahs retfærdighed er fuldkommen – ingen god handling er spildt, og ingen ond handling er overset. Dette giver håb til den, der gør godt, og en advarsel til den, der gør ondt, og det er en af kilderne til tryghed og fred i hjertet for den troende.