Sura An-Nisa — Vers 95

Ordforklaring:

• Al-Qa'idun: De, der sidder hjemme og ikke deltager i jihad (indsatsen for Guds sag).
• Ulid-darar: Dem, der har en gyldig undskyldning, såsom sygdom, blindhed eller andet handicap.
• Al-Mujahidun: Dem, der kæmper og gør en indsats for Guds sag med deres rigdom og liv.
• Al-Husna: Det gode, som her betyder Paradiset.

Tolkning af verset:

De troende, der bliver siddende hjemme og ikke deltager i jihad – med undtagelse af dem, der har en legitim undskyldning som sygdom eller handicap – er ikke lige med dem, der kæmper for Guds sag med deres rigdom og liv. Gud har hævet de kæmpende, der ofrer deres formue og sig selv, en grad over de siddende, fordi de kombinerer deres oprigtige intention med konkret handling og ofring. Begge grupper har Guds løfte om Paradiset: de kæmpende for deres store indsats, og de siddende med gyldig undskyldning for deres oprigtige hjerte og vilje. Men Gud har givet de kæmpende en enorm belønning, der langt overstiger de siddendes, på grund af deres store ofre og tålmodighed i Guds vej.

Udledte visdomme og budskaber:

Dette vers lærer os, at Islam værdsætter handling og ofring, og at graden af belønning afhænger af indsatsen og opofrelsen. Det viser også Guds retfærdighed og barmhjertighed, idet Han ikke glemmer dem, der har gyldige undskyldninger, men giver dem deres belønning. Verset opmuntrer muslimer til at være aktive og engagerede i at støtte deres religion og samfund med både deres ressourcer og deres liv, og det minder dem om, at oprigtig indsats for Guds sag er en af de højeste former for tilbedelse, der fører til stor belønning i dette liv og det næste. Det styrker også følelsen af fællesskab og solidaritet blandt de troende, hvor hver enkelt bidrager efter sin evne, og hvor Gud belønner alle efter deres intention og handling.