Sura Az-Zukhruf — Vers 52

Betydning af ord i verset:

• "am": betyder "eller" eller rettere "tværtimod" – brugt som en bebrejdelse og irettesættelse.
• "mahin": betyder svag, ringe og foragtet – en person uden magt eller værdighed.
• "la yakadu yubin": betyder, at han næsten ikke kan tale klart eller udtrykke sig forståeligt – en henvisning til Moses' tungebinding.

Forklaring af verset:

Dette er Faraos arrogante udtalelse, hvor han siger: "Tværtimod, jeg er bedre end denne mand – Moses – som er svag og foragtet, og som næsten ikke kan tale klart." Farao pegede på Moses' ydre svagheder: hans fattigdom og afhængighed af andre, samt hans tungebinding, som gjorde det svært for ham at tale flydende. Farao mente, at disse mangler gjorde Moses uegnet til at være en profet eller udfordre hans kongedømme. Men det, der drev Farao til denne udtalelse, var ikke fornuft eller logik, men derimod hovmod, stædighed og ønsket om at forhindre folk i at følge sandheden. Han sammenlignede sig selv med Moses uden at nævne sine egne fejl, og han overså den guddommelige støtte, som Moses havde fået – miraklerne og åbenbaringen. Farao glemte, at ære og ophøjelse ikke måles ved rigdom eller veltalenhed, men ved tro og guddommelig udvælgelse.

Lærdomme og visdom fra verset:

• Mennesker måler ofte hinandens værdi ud fra ydre fremtoning, rigdom og talegaver, men Gud ser på hjertet og troen. Moses var svag i tale, men han var styrket af Guds åbenbaring og mirakler.
• Arrogance og hovmod er blandt de største hindringer for at acceptere sandheden. Farao afviste sandheden, ikke fordi den var svag, men fordi hans stolthed forhindrede ham i at bøje sig for den.
• Den sande værdighed ligger i at følge Guds vejledning, ikke i verdslige goder eller positioner. Derfor bør vi ikke lade os narre af dem, der har magt og rigdom, men se på deres karakter og handlinger.
• Verset lærer os også, at Gud kan vælge hvem Han vil til at bære Hans budskab, uanset menneskelige svagheder, for Han giver styrke og hjælp til dem, Han har udvalgt. Dette opmuntrer os til at have tillid til Guds visdom og ikke dømme andre ud fra overfladiske kriterier.