Sura Al-Ahqaf — Vers 4

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "Mā tad'ūna": Det, I påkalder og tilbeder.
• "Arūnī": Vis mig / fortæl mig.
• "Shirkun": Andel eller deltagelse.
• "Athārah": En rest eller levning af viden, der er overleveret fra tidligere generationer.

Fortolkning af verset:

Sig til dem, der afviser sandheden: "Fortæl mig om de afguder, I tilbeder i stedet for Allah – vis mig, hvad har de skabt af jorden? Har de skabt et bjerg eller en flod? Eller har de nogen andel med Allah i skabelsen af himlene? Hvis I påstår, at jeres afguder fortjener tilbedelse, så kom med en bog, der er åbenbaret fra Allah før denne Koran, som bekræfter jeres påstande, eller fremlæg en rest af viden, som tidligere generationer har overleveret, hvis I taler sandt."

Dette vers er en skarp og logisk udfordring til dem, der tilbeder andre end Allah. De bliver bedt om at bevise, at deres afguder har nogen som helst andel i skabelsen – hverken på jorden eller i himlene. Da de umuligt kan fremlægge noget bevis – hverken fra skabelsen, fra en åbenbaret bog eller fra overleveret viden – bliver deres tilbedelse afsløret som ren overtro og blind følgen af forfædrenes skikke.

Visdom og frugter fra verset:

1. Ren monoteisme (Tawhid) – Verset lærer os, at tilbedelse udelukkende tilkommer Allah, fordi Han alene er Skaberen af alt. Den, der skaber, er den eneste, der fortjener tilbedelse.
2. Brugen af fornuft og logik – Verset opfordrer til at bruge fornuften til at vurdere religiøse påstande. Islam er ikke en religion, der blindt følges; den inviterer til refleksion og bevisførelse.
3. Videnskabelig og intellektuel ærlighed – Når man ikke kan fremlægge beviser for en påstand, må man være ærlig og erkende sandheden. Dette vers lærer os vigtigheden af intellektuel integritet.
4. Koranens udfordring til menneskeheden – Koranen udfordrer alle til at komme med beviser, hvis de har nogen. Dette viser Koranens sandhed og dens guddommelige oprindelse, da ingen nogensinde har kunnet fremlægge et modbevis.
5. Advarsel mod blind efterfølgelse – Verset advarer mod at følge forfædrenes skikke uden at undersøge, om de er i overensstemmelse med sandheden og fornuften.
6. Allahs nåde og retfærdighed – Allah kræver ikke, at mennesker tror uden beviser; Han giver dem mulighed for at undersøge og ræsonnere. Dette viser Hans retfærdighed og barmhjertighed over for sine skabninger.