Sura Al-Ma'ida — Vers 60

Ord- og udtryksforklaring:

• "Methûbe" (مَثُوبَةً): betyder belønning eller gengældelse. Her bruges det i betydningen straf og følge, selvom ordet oprindeligt bruges om belønning – det er en sproglig udvidelse, hvor ordet bruges om modsætningen for at understrege alvoren.
• "Læ'anehu" (لَعَنَهُ): betyder at fordrive fra Guds nåde og barmhjertighed.
• "Meskh" (مَسْخ): betyder at forvandle en skabning til en anden skikkelse, som straf fra Gud.
• "Tâghût" (الطَّاغُوت): betyder alt, der tilbedes ud over Gud, mens tilbederen er indforstået hermed – det kan være afguder, dæmoner eller tyranner.

Tolkning af verset:

Opmuntre profeten Muhammed (fred være med ham) at sige til dem, der hånede de troende og sagde, at de ikke kendte nogen religion værre end islam: "Skal jeg fortælle jer, hvem der har den værste skæbne og den hårdeste straf hos Gud?" – Det er dem, som Gud har forbandet og fordrevet fra Sin nåde, og som Han er vred på grund af deres vantro og ulydighed. Nogle af dem blev forvandlet til aber og svin som en konkret straf – aberne var dem, der overtrådte sabbatten, og svinene var dem, der afviste sandheden efter at have modtaget klare beviser. Derudover var nogle af dem tilbedere af Tâghût – alt det, der tilbedes ud over Gud. Disse mennesker har den værste plads på dommens dag, og deres vej er den mest vildfarende fra den lige vej, fordi de både fortabte sig i denne verden og i det hinsides.

Da dette vers blev åbenbaret, sagde muslimerne til jøderne: "I abernes og svinenes brødre!" – og jøderne sænkede deres hoveder i skam.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset lærer os, at Guds straf kan ramme i denne verden, før den rammer i det hinsides – og at ingen kan modstå Guds magt, når Han beslutter at straffe.
• Det viser vigtigheden af at advare mod hovmod og ulydighed, selv efter at have modtaget viden og beviser – for viden uden handling og ydmyghed fører til fortabelse.
• Verset opfordrer os til at takke Gud for at have ledt os til islam og til at holde os langt væk fra alt, der kan pådrage os Guds vrede.
• Det minder os om, at den sande værdi hos Gud ikke ligger i status eller udseende, men i tro og retskaffen handling – og at ingen kan redde sig selv uden Guds nåde og vejledning.