Sura Al-An'am — Vers 111

Ord- og udtryksforklaringer:

• "قُبُلًا": betyder ansigt til ansigt, direkte og åbenlyst, som når man ser noget med egne øjne.
• "حَشَرْنَا": at samle og bringe frem.
• "يَجْهَلُونَ": de er uvidende og forstår ikke sandheden.

Tolkning af verset:

Selv hvis Vi imødekom deres ønsker og sendte englene ned til dem fra himlen, så de kunne se dem med egne øjne, og selv hvis Vi vækkede de døde til live, så de talte til dem og bevidnede sandheden af det, du er kommet med, og selv hvis Vi samlede alle de ting, de bad om, og stillede dem foran dem, så de kunne se dem direkte – så ville de alligevel ikke have troet på det, du har bragt, undtagen dem, som Allah ønskede at lede til troen. Men de fleste af disse vantro er uvidende om, at selv hvis alle disse tegn kom til dem, ville de ikke tro, fordi deres hjerter er forhærdede og deres arrogance forhindrer dem i at overgive sig til sandheden. De påstår, at de ville tro, hvis de så miraklerne, men i virkeligheden er deres løfte tomt, for troen kommer ikke kun gennem mirakler, men gennem Allahs vilje og et oprigtigt hjerte, der søger sandheden.

Lærdomme og visdom fra verset:

1. Troen er en gave fra Allah, som Han giver til dem, Han ønsker, og den opnås ikke kun gennem mirakler og beviser – for selv de største mirakler kan ikke ændre et hjerte, der er fyldt med stædighed og arrogance.
2. Dette vers trøster profeten og de troende, så de ikke sørger over de vantros afvisning, for vejledningen ligger ikke hos dem, men hos Allah alene.
3. Det lærer os at søge Allahs hjælp og oprigtigt bede Ham om vejledning, for ingen kan lede et hjerte mod troen uden Hans vilje.
4. Det minder os om vigtigheden af at være ydmyg over for sandheden og ikke kræve tegn, når sandheden allerede er klar – for den, der oprigtigt søger, vil finde vejen, mens den, der vender sig bort, ikke vil blive påvirket af selv de største under.