Sura Al-Inshiqaq — Vers 13

Ordforklaring:

• "fī ahlihi" (فِي أَهْلِهِ): blandt sine nærmeste, sin familie og sin slægt.
• "masrūran" (مَسْرُورًا): glad, frydefuld og selvtilfreds.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver tilstanden for den, der modtager sin regnskabsbog bag sin ryg på dommedag – det vil sige den vantro, der nægtede at tro på Allah og Hans sendebud. Årsagen til hans fortabelse og straf er, at han i det jordiske liv levede blandt sin familie og slægt i stor glæde og selvtilfredshed. Han var optaget af at følge sine lyster og tilfredsstille sine begær uden at tænke over konsekvenserne. Hans glæde var ikke en taknemmelig glæde over Allahs velsignelser, men derimod en hovmodig og hensynsløs glæde, der fik ham til at glemme det hinsides liv og den dag, hvor han skal stå til regnskab. Han levede, som om han aldrig skulle dø eller blive genoprejst til dom. Denne verdens nydelser og hans familieselskab fik ham til at vende sig bort fra sandheden og fornægte opstandelsen, hvilket blev årsagen til hans evige fortabelse.

Udledte visdomme og formaninger:

• Menneskets glæde og fryd i denne verden bør ikke gøre det hovmodigt eller få det til at glemme Allah og det hinsides liv. Den sande glæde er den, der ledsages af taknemmelighed og lydighed mod Allah.
• At være optaget af familie og verdslige fornøjelser uden at tænke på konsekvenserne er en farlig tilstand, der kan føre til fortabelse.
• Verset opfordrer os til at reflektere over vores livsførelse og til at gøre det hinsides liv nærværende i vores bevidsthed, så vores glæde ikke bliver til hovmod og selvbedrag.
• Islam lærer os, at det jordiske liv er en prøve, og at den sande succes ligger i at bestå denne prøve gennem tro og retskaffenhed – ikke i at jage forgængelige nydelser.