Sura At-Tawba — Vers 54

Betydning af udvalgte ord:

• Nafaqātuhum: Deres udgifter (almisse og frivillige bidrag i Guds vej).
• Kusālā: Dovne, sløve og tilbageholdende (uden lyst eller overbevisning).
• Kārihūn: Modvillige, hadefulde over for at give.

Fortolkning af verset:

Det, der forhindrer, at deres udgifter og almisser bliver accepteret af Allah, er ikke andre end tre forhold: For det første, at de har fornægtet Allah og Hans Sendebud (Muhammad, fred og velsignelser være med ham). Deres manglende tro gør deres handlinger værdiløse, uanset hvor meget de end giver. For det andet, at de ikke udfører bønnen, undtagen når de er tvunget til det, og de kommer til den med dovenskab og sløvhed, fordi de hverken håber på belønning for den eller frygter straf for at forsømme den. For det tredje, at de ikke bruger af deres rigdom, undtagen med modvilje og utilfredshed, fordi de betragter det som et tab og et økonomisk underskud, og de ser det at tilbageholde pengene som en fordel og en gevinst. Deres hjerter er tomme for oprigtighed, og deres handlinger er blottet for troens frugter.

Udledte visdomme og formaninger:

• Troen er grundlaget for, at alle gode handlinger bliver accepteret; uden tro er selv de største udgifter og handlinger uden værdi hos Allah.
• Oprigtighed og lyst i tilbedelsen er et tegn på stærk tro, mens dovenskab og modvilje afslører hjertets tomhed og svagheden i ens forhold til Allah.
• En muslim skal give og tilbede med glæde og håb om Allahs belønning, ikke med modvilje eller for at vise sig frem.
• Verset opfordrer os til at rense vores intentioner og gøre vores handlinger til en kilde til nærhed til Allah, så vores udgifter og bønner bliver accepteret og velsignet.