Sura Yunus — Vers 11

Ordforklaring:

• "الشَّرَّ": Her menes det onde, som mennesket beder om i vrede eller nød, fx en forbandelse over sig selv eller sine nærmeste.
• "اسْتِعْجَالَهُم بِالْخَيْرِ": Ligesom de haster med at bede om det gode, såsom rigdom, helbred og afkom.
• "لَقُضِيَ إِلَيْهِمْ أَجَلُهُمْ": Så ville deres livs ende være kommet, og de ville være blevet udslettet.
• "لَا يَرْجُونَ لِقَاءَنَا": De håber ikke på at møde Os på Dommedagen og tror ikke på opstandelsen.
• "طُغْيَانِهِمْ": Deres overtrædelse og arrogance.
• "يَعْمَهُونَ": De famler forvirret og fortabt uden mål eller ledelse.

Tolkning af verset:

Hvis Allah – den Ophøjede – havde fremskyndet besvarelsen af menneskets bøn om det onde, på samme måde som Han fremskynder besvarelsen af deres bøn om det gode, så ville de være gået til grunde, og deres død ville være kommet med det samme. For mennesket beder ofte i vrede og utålmodighed om ulykke for sig selv, sine børn eller sin ejendom, uden at tænke over konsekvenserne. Men Allahs visdom og barmhjertighed kræver, at Han ikke besvarer sådanne bønner, men i stedet giver dem tid og udsætter dem. Derfor lader Han dem, der ikke tror på mødet med Ham og ikke frygter Hans straf eller håber på Hans belønning, vandre fortabt i deres overtrædelse og arrogance, forvirrede og vaklende i deres vantro – som en straf og en gradvis udsættelse fra Allahs side.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Allahs barmhjertighed over for sine tjenere er enorm, for Han besvarer ikke deres bønner om det onde, selv når de beder om det i vrede eller uvidenhed. Dette viser Hans omsorg og nåde, som overgår menneskets egen forståelse.
2. Verset lærer os at være varsomme med vores bønner og ikke at ønske det onde for os selv eller andre, selv i vrede, fordi bønnen kan blive besvaret, hvis den er i overensstemmelse med Allahs vilje.
3. Troen på Dommedagen og mødet med Allah er en kilde til retning og mådehold i livet. Den, der tror på dette møde, handler med ansvarlighed og afholder sig fra overtrædelse, mens den, der ikke tror, fortabes i vildfarelse.
4. Allahs udsættelse af straffen for de vantro er ikke et tegn på, at Han accepterer deres handlinger, men snarere en nådeperiode og en mulighed for omvendelse – og en påmindelse til de troende om at værdsætte Allahs tålmodighed og søge Hans tilgivelse.