Sura Yunus — Vers 10

Ordforklaringer:

• دَعْوَاهُمْ: Deres bøn og påkaldelse.
• سُبْحَانَكَ: Jeg ophøjer Dig fra enhver mangel og ufuldkommenhed.
• تَحِيَّتُهُمْ: Deres hilsen til hinanden.
• آخِرُ دَعْوَاهُمْ: Afslutningen på deres tale og bøn.

Tolkning af verset:

I Paradiset er de troendes bøn og påkaldelse af Gud en ophøjelse af Ham og en anerkendelse af Hans renhed fra alt, der ikke sømmer sig for Hans majestæt og storhed. De siger: "Subhanaka Allahumma" (Helliget være Du, o Allah). Deres hilsen til hinanden og til dem, der møder dem fra englene, er "Salam" (Fred), hvilket er en hilsen, der udtrykker tryghed, fred og renhed fra alt ondt. Og afslutningen på deres tale og bøn i Paradiset er lovprisning og tak til Gud, idet de siger: "Al-hamdu lillahi Rabbil-'alamin" (Al lovprisning tilhører Allah, alverdenes Herre). De begynder således deres tale med tashbih (at ophøje Gud) og afslutter den med tahmid (at lovprise Gud), hvilket viser, at hele deres tilværelse i Paradiset er gennemsyret af guddommelig erindring og taknemmelighed.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Paradisets folk er optaget af at ophøje og lovprise Gud, hvilket viser, at den sande glæde og lykke ligger i at erindre Ham og være nær Ham.
• Hilsenen i Paradiset er "Salam" (fred), hvilket afspejler den fuldkomne fred og harmoni, der hersker der, i modsætning til denne verdens bekymringer og konflikter.
• Verset opmuntrer den troende til at vænne sig til at begynde sine handlinger og ord med at ophøje Gud og afslutte dem med lovprisning og tak, således at hele livet bliver en kontinuerlig guddommelig erindring.
• Det viser, at Guds barmhjertighed og generøsitet er umådelig, og at Han belønner sine tjenere med en evig bolig, hvor deres ønsker og bønner bliver besvaret på den smukkeste måde.