Sura Yusuf — Vers 101

Betydning af udvalgte ord i verset:

• "مِنَ الْمُلْكِ": En del af kongeriget/herredømmet (dvs. Egyptens kongedømme).
• "تَأْوِيلِ الْأَحَادِيثِ": Fortolkning af drømme og begivenheder (dvs. evnen til at tyde drømmes betydning).
• "فَاطِرَ السَّمَاوَاتِ وَالْأَرْضِ": Skaberen af himlene og jorden, Ham, der har frembragt dem uden nogen forudgående model eller eksempel.
• "وَلِيِّي": Den, der varetager mine anliggender og tager sig af mig.
• "تَوَفَّنِي": Tag min sjæl (lad mig dø), når min tid kommer.
• "مُسْلِمًا": I en tilstand af fuldstændig hengivelse til Allah alene (oprigtig i troen).
• "وَأَلْحِقْنِي بِالصَّالِحِينَ": Og lad mig få selskab med de retfærdige (profeterne og de fromme).

Forklaring af verset:

Efter at Allah havde samlet profeten Yusuf (Josephs) familie igen og givet ham kongedømmet over Egypten, erkendte Yusuf, at denne verdens glæder og rigdomme er forbigående. Derfor vendte han sig mod Allah med en ydmyg bøn, der afspejler hans dybe visdom og oprigtighed. Han sagde: "Min Herre, Du har givet mig en del af kongedømmet (over Egypten) og lært mig fortolkningen af drømme og begivenheder – en viden, som ingen andre besidder. O, Skaber af himlene og jorden, Du, som har skabt dem uden nogen fortilfælde, Du er den, der varetager alle mine anliggender i denne verden og i det hinsides. Lad mig dø som en, der er fuldstændig hengivet til Dig alene, og lad mig få selskab med Dine retfærdige tjenere – profeterne og de fromme blandt mine forfædre (Ibrahim, Ishaq og Ya'qub) – i Paradisets højeste niveauer."

Yusuf bad ikke om mere magt eller flere jordiske goder, selvom han havde opnået stor position og rigdom. I stedet bad han om en god afslutning på sit liv og om at blive optaget blandt de retfærdige. Dette viser, at den sande troende altid stræber efter det, der er bedst for det hinsides liv, uanset hvor meget de har opnået i denne verden.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Ydmyghed over for Allah: Selv når et menneske opnår stor magt, viden og succes, bør det forblive ydmygt og erkende, at alle disse goder kommer fra Allah alene.
2. Prioriteringen af det hinsides: Verdslige glæder er midlertidige, og den kloge troende beder om en god afslutning og om at blive optaget blandt de retfærdige – dette er den højeste stræben.
3. Bønnens styrke: Yusufs bøn er et smukt eksempel på, hvordan man kan henvende sig til Allah med oprigtighed og tillid, idet man anerkender Hans magt over alt.
4. Viden som en gave: At lære og forstå (fortolkning af drømme) er en stor velsignelse fra Allah, som bør bruges i Hans tjeneste og til gavn for andre.
5. Længslen efter de retfærdiges selskab: Verset opmuntrer den troende til at stræbe efter at være sammen med de fromme og retfærdige i denne verden og i Paradiset, hvilket er en af de største belønninger.
6. Islams skønhed: Islam lærer os at kombinere verdens anliggender med det hinsides – Yusuf var både en dygtig leder og en oprigtig tilbeder, hvilket viser, at tro og handling i verden kan forenes perfekt.