Sura Yusuf — Vers 62

Betydning af ord i verset:

• Fityanihi (فِتْيَانِهِ): Hans tjenere og medarbejdere.
• Bidā’atahum (بِضَاعَتَهُمْ): Det, de havde bragt med sig som byttemiddel for kornet – det vil sige deres varer eller penge.
• Rihālihim (رِحَالِهِمْ): Deres oppakning, sække eller rejsegrej, som de bar deres forsyninger i.
• Yanqalibū (انقَلَبُوا): Når de vender tilbage.
• Lā’allahum yarji’ūn (لَعَلَّهُمْ يَرْجِعُونَ): Måske de vender tilbage.

Tolkning af verset:

Profeten Yusuf (fred være med ham) gav ordre til sine tjenere om at lægge den betaling, som brødrene havde givet for kornet, tilbage i deres oppakning – i hemmelighed, uden at de vidste det. Han gjorde dette af en vis visdom og et ædelt formål: Da brødrene ville vende hjem til deres familie og åbne deres sække, ville de finde deres betaling returneret. Dette ville få dem til at forstå Yusufs generøsitet og ære, og at han ikke havde brug for deres penge. Hensigten var, at denne venlige handling skulle få dem til at vende tilbage til Egypten igen – ikke for at handle, men for at vise taknemmelighed og for at bringe deres yngre bror Benjamin med, som Yusuf længtes efter at se. Samtidig var der en anden dybere pointe: Yusuf ønskede, at de skulle vide, at han ikke havde taget deres betaling, så de ikke skulle føle sig tynget af gæld eller uretfærdighed, og så de ville vende tilbage med god samvittighed for at opfylde deres løfte.

Visdom og frugter fra verset:

Dette vers lærer os en smuk lektion i ædel moral og visdom i omgang med andre. Yusuf (fred være med ham) brugte ikke sin magt eller position til at ydmyge sine brødre, men valgte i stedet venlighed og generøsitet som et middel til at blødgøre deres hjerter. Det viser, at en muslim bør møde selv dem, der har behandlet ham uretfærdigt, med tilgivelse og godhed, for at opnå forsoning og kærlighed. Verset understreger også betydningen af at bruge kloge midler til at nå gode mål – Yusuf ønskede at bringe sin bror til sig, men gjorde det på en måde, der bevarede alles værdighed og ære. Derudover lærer det os, at man ikke skal tage mere, end man har ret til, og at man bør være ærlig i handel og økonomiske forhold. Endelig minder det os om, at ægte lederskab i islam er baseret på barmhjertighed og omsorg for andre, ikke på hårdhed eller stolthed.