Sura An-Nahl — Vers 75

Ord og udtryk i verset:

• ʿAbdan mamlūkan: En slave, der er ejet af en anden, og som ikke har nogen råderet over sig selv eller sin ejendom.
• Lā yaqdiru ʿalā shayʾ: Han har ingen magt eller evne til at gøre noget eller råde over noget som helst.
• Rizqan ḥasanan: En god og lovlig (halal) forsørgelse, som Gud har skænket af Sin nåde.
• Sirran wa jahran: I hemmelighed og offentligt – dvs. både skjult og åbenlyst.

Tolkning af verset:

Gud fremstiller et billede for at tydeliggøre forskellen mellem tro og vantro: En mand, der er slave og ejet af andre, uden nogen form for magt eller råderet – han ejer intet og kan intet give. Over for ham står en fri mand, som Gud har begavet med en god og lovlig rigdom, og som frit kan bruge og fordele af den, både i det skjulte og i det åbne. Kan disse to mænd overhovedet sammenlignes? Nej, naturligvis ikke. På samme måde forholder det sig med Gud, Skaberen, Ejeren og Herskeren over alt, og de afguder, som de vantro tilbeder – afguder, der hverken kan gavne eller skade, og som intet ejer. Hvordan kan man så sætte dem på lige fod med Gud? Al lovprisning og tak tilkommer Gud alene, for Han er den eneste, der fortjener den. Men de fleste af de vantro forstår ikke denne sandhed, og derfor tillægger de andre Hans velsignelser og tilbeder andre end Ham.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Verset lærer os at tænke logisk og sammenligne: Ligesom en slave og en fri rig mand ikke er ens, sådan er Skaberen og Hans skabninger heller ikke ens. Dette styrker troen på Guds enhed og afviser afgudsdyrkelse.
• Det minder os om Guds store gave: Han har skænket os frihed, ejendom og gode forsørgelsesmidler. Vi bør bruge disse gaver i lydighed mod Ham og dele ud af dem, både i det skjulte og offentligt.
• Verset opmuntrer til generøsitet og omsorg for andre, da den frie mand i eksemplet bruger sin rigdom til at hjælpe andre – et ideal for enhver muslim.
• Det lærer os at være taknemmelige over for Gud, for al lovprisning tilkommer Ham alene, og Han er den eneste, der fortjener vores tilbedelse og tak.
• Verset advarer mod uvidenhed, som fører til at tillægge andre Guds rettigheder og velsignelser, og opfordrer os til at søge viden og forståelse for at nærme os Gud.