Sura Al-Anbiya — Vers 11

Ordforklaring:

• Qasam-nā (قَصَمْنَا): betyder at knuse eller ødelægge fuldstændigt, så intet er tilbage. Det bruges om en hård og fuldstændig ødelæggelse.
• Qaryah (قَرْيَةٍ): betyder en by eller en landsby, og her menes dens beboere.
• Zālimah (ظَالِمَةً): betyder uretfærdig, og her refererer det til vantro og synd, som er den største form for uretfærdighed mod en selv og mod Gud.
• Ansha'nā (أَنشَأْنَا): betyder at skabe eller frembringe noget nyt.
• Qawman ākharīn (قَوْمًا آخَرِينَ): betyder et andet folk eller en anden generation.

Tolkning af verset:

Gud den Ophøjede fortæller os i dette vers om sin magt og sin retfærdige straf over for de uretfærdige folk. Han siger: Hvor mange byer har Vi ikke ødelagt og knust fuldstændigt, fordi deres beboere var uretfærdige ved at fornægte deres profeter og fortsætte i deres vantro og synd? Vi udslettede dem fuldstændigt med en ødelæggende straf, så ingen af dem blev efterladt. Derefter skabte Vi et andet folk efter dem, som overtog deres land og deres boliger. Dette vers er en advarsel til dem, der gentager de samme synder, om at Guds straf er uundgåelig, og at Han er i stand til at ødelægge et folk og erstatte dem med et andet, der adlyder Ham.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser Guds store magt og Hans fuldstændige kontrol over skabelsen. Han ødelægger, hvem Han vil, og skaber, hvad Han vil, uden at nogen kan modstå Hans vilje.
• Det advarer mod uretfærdighed og vantro, fordi de er årsager til ødelæggelse og undergang, både i denne verden og i det hinsides.
• Det trøster de troende og giver dem håb om, at uretfærdige folk ikke vil forblive ustraffede, og at retfærdigheden altid vil sejre.
• Det opfordrer til at tage ved lære af historien og de tidligere folks skæbne, så man ikke gentager deres fejl.
• Det minder os om, at jorden og livet er forbigående, og at det, der tæller hos Gud, er tro og retskaffen handling, ikke magt eller antal.