Sura Al-Anbiya — Vers 12

Ord- og udtryksforklaring:

• أَحَسُّوا: De mærkede, fornemmede eller blev opmærksomme på noget med deres sanser.
• بَأْسَنَا: Vores hårde og ødelæggende straf, som er Guds magtfulde gengældelse.
• يَرْكُضُونَ: De løber hurtigt af sted, flygter i panik og hast.

Tolkning af verset:

Da disse uretfærdige og syndige folk mærkede og så vores strenge straf, som var ved at ramme dem, og de fornemmede dens første tegn, så begyndte de pludselig at flygte fra deres by i stor hast og panik. De forsøgte at løbe væk for at undslippe ødelæggelsen og døden, men der var ingen flugt fra Guds straf, når den først kom. Deres flugt var forgæves, for Guds magt omfatter alt, og de kunne ikke undslippe Hans gengældelse. Dette beskriver den tilstand, som de tidligere folk befandt sig i, da de blev ramt af Guds straf efter at have nægtet at tro på deres profeter og fortsat i deres synder og ulydighed.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser os, at Guds straf kommer uundgåeligt til dem, der fortsætter i synd og afviser sandheden, og at ingen flugt eller udvej kan redde dem, når straffen først er besluttet.
• Det lærer os vigtigheden af at vende tilbage til Gud i anger og omvendelse, før det er for sent, og før straffen kommer, for angeren efter straffens komme er nyttesløs.
• Verset opmuntrer den troende til at være på vagt og ikke lade sig narre af livets midlertidige glæder, men altid huske Guds magt og retfærdighed.
• Det minder os om Guds barmhjertighed, idet Han advarer os gennem disse fortællinger, så vi kan lære af de tidligere folks skæbne og undgå deres fejl, hvilket er et udtryk for Hans kærlighed til os og Hans ønske om, at vi skal opnå frelse og lykke i begge verdener.